Boor

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Bor, B, 5
Seerie Hoolichmetalle
Gruppe, Perioode, Blook 13, 2, p
Ütsiien swot
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 1 · 10−3 %
Atomaar
Atommasse 10,811 u
Atomradius (beräägned) 85 (87) pm
Kovalenten Radius 82 pm
Elektroonekonfigurasjoon He 2s2 2p1
Elektrone pro Energieniveau 2, 3
1. Ionisierungsenergie 800,6 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 2427,1 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 3659,7 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fest
Kristallstruktur rhomboedrisk
Tächte 2,460 g/cm3
Mohshärte 9,3
Smultpunkt 2349 K (2076 °C)
Sjoodepunkt 4200 K (3927 °C)
Molar Volumen 4,39 · 10−6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 489,7 kJ/mol
Smultwårmk 50,2 kJ/mol
Dåmpdrük 0,348 Pa bei 2573 K
Schålgauihäid 16200 m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 1026 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 1,0 · 10−4 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 27,4 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 3
Oxide (Basizität) B2O3 (licht suur)
Normåålpotentsjåål
Elektronegativiteet 2,04 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
8B

{syn.}

770 ms ε 17,979 8Be
9B

{syn.}

8,465 · 10−19 s p 0,185 8Be
10B

19,9 %

Stabil
11B

80,1 %

Stabil
12B

{syn.}

20,20 ms β- 13,369 12C
13B

{syn.}

17,36 ms β- 13,437 13C
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
10B 3[1] 2,875 · 107[1] 21,5[1]
11B 3/2[1] 8,584 · 107[1] 64,2[1]
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
Gesundheitsschädlich
Gesundheits-
schädlich
(Xn)
R- än S-Seetinge R: 22[2]
S: 22[2]
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.


Boor unti Borium as en keemisch elemänt ma sümbool B än atoomnumer 5. Dåt as en suurt metaloid.

Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Boorferbininge wjarn ål önj dåt åler bekånd. Di noome kamt foon dåt arabisch Buraq for booraks, en minerool dåt dåt wichtiest ärts for e boorgewuning as. booraks as en boråt, en sålt foon boorsör. Dåt elemänt as deerüt ai sü iinjfåch fritumåågen, ouerdåt deerfor starke reduktoore nösi san, ås magnesium unti aluminium. Dåt elemänt wörd deeram jarst 1808 foon Sir Humphry Davy, Louis Gay-Lussac än Louis Jacques Thénard deerståld. Aw jüdeer wise wårt dåt boor ouers mjuksi mååged döör dåt metal. Döör ütenouderhåålen foon flüchtie halogenide koon dåt elemänt ouers ma lait mjuks deerståld wårde.

Önjwiinjing[Bewerke | kweltekst bewerke]

Boorsör wårt foole önjwånd önj e täkstiiilindustrii. Boorsilikåtglääse san tächnisch ordi wichti. Önj iiljwärk jeeft deertufäiging foon dåt elemänt önj amorf form en smuk gräin blai. Boorferbininge wårde unersoocht än önjwånd önj en briidj späktrum foon biokeemische såågen, ås sukerdöörlätjende mämbrååne, sänsoore for koolehüdrååte, bekämping foon artriitis än önj e neutrooneterapii. 10B heet en grute werkingstwassnaas for neutroonefångst än wårt deeram uk önj e atoomindustrii önjwånd. Boraane san wälj forsloin ås rakeeteiiljinge, ouerdåt bai dåt ferbrånen deerfoon en grut mase enärgii fri wårt. Boor as wider önj bästi riin form wichti ås "mjuks" (dope) önj huulewliidjere.

kristaliin boor

Referänse[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 M.Hesse, H.Meier, B.Zeeh: Spektroskopische Methoden in der organischen Chemie Thieme Verlag, 2002
  2. 2,0 2,1 Sicherheitsdatenblatt (Merck)