Hermann Möller

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


Hermann Möller (* 13. Januaar 1850 önj Hjerpsted bai Tuner önj Nordslaswik, Dånmark; † 5. Oktoober 1923 önj Kopenhuuwen) wus en dånschen histoorischen linguist.

Möller än dåt frasch[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ål 1851 wörd Hermann san taatje preester aw dåt nordfrasch ailönj Sal än sü liird hi uk dåt salring frasch. Dan foon 1861 bit 1864 boogeden ja aw e håli Uulönj än hiird hi nuch wi ouder frasch. Sü wörd hi ål jung spräkefergliker.

Eefter sin uniwersitäätsstuudium begand hi 1872 ma en nordfrasch spräkeliir, weerfor hi uk dåt üüljfrasch än dåt üüljänglisch studiire moost. Deerbai fün hi üt, dåt dåt nordfrasch eentlik aw tou spräke tubääggungt: 1. dåt frasch foon e fååstewål, da hålie än dåt üülj Nordströnj, dåt früne as tu dåt Ååst- än Weestfrasche, än 2. jü spräke foon da ailönje Sal, Fäär, Oomrem än Hålilönj, jü foole näre frün as tu dåt angelsaksisch än dåt änglisch.

Sin doktoorwjarde füng hi 1875 önj Leipzig ouer en unersäking önj e palatoolra, weer hi uk da ferschääle bespräk twasche änglisch än frasch aw jü iinj sid än läich- än huuchtjüsch aw e ouder sid.

Uk eeftert bliiw hi aw e sid bai sin oudere unersäkinge ma dåt frasch tugungs. Sü räisede hi 1881 eefter Neuwangerooge bai Varel önj Oldenburg, dan eefter Saaterlönj, weer hi ma heelp foon en tjüsch uurdebök en grut saterfrasch uurdelist tuhuupstald. Eeftert köm hi uk nuch eefter Weestfraschlönj, weer hi da dialäkte studiird.

Indogermaansch än hamiito-semiitisch[Bewerke | kweltekst bewerke]

Möller as forålem bekånd wörden for sin unersäkinge tu dåt unermöören foon e teese foon en geneetisch frünschap twasche da indogermaansche spräke än da semiitische spräke.

Ouers sin teorii, resultoot foon lungiirig feekmoonsch årbe, füng niinj ålgemiin gödjkanen foon e linguistisch feekwrål än wårt diling (2008) nuch mån sälten nååmd. Jü wörd ouers tu jü tid foon en tål foon fäärende linguiste ås gülti aksäptiird, sü t.b. Holger Pedersen (1924) än Louis Hjelmslev. Eefter Hjelmslev (1970:79) wörd „en uurfrünschap twasche indogermaansch än hamiito-semiitisch in detail foon di dånsch linguist Hermann Möller wisd, uner benjüting foon jü metoode doon da elemäntfunksjoone“.

Möllers årbe wörd foon Albert Cuny (1924, 1943, 1946) önj Frånkrik än önj e junger tid foon da amerikaanische liirde Saul Levin (1971, 1995, 2002) fortseet. Dåt as twiwelluus aw Möllers årbe tubäägtufäären, dåt Holger Pedersen hamito-semiitisch önj sin önjnümen nostratisch spräkefamiili önjslüütj, en klasifikasjoon, jü bai füliende nostrasiste (t.b. Vladislav Illich-Svitych än Allan Bomhard) baibehülen wörd. Jü hamiitisch famiili wörd foon Joseph Greenberg (1963) ås üngülti fersman, di önj füli deerfoon uk di noome „hamiito-semiitisch“ ouflaand än döör dåt diling gebrüklik „afro-asiaatisch“ erseet.

Möllers magnum opus wus dåt Vergleichende indogermanisch-semitische Wörterbuch foon 1911. Hi as uk for sin färsjoon foon e laryngoolteorii bekånd, jü hi önj Die semitisch-vorindogermanischen laryngalen Konsonanten (1917) deerstald.


Literatuur[Bewerke | kweltekst bewerke]

  • Cuny, Albert. 1924. Etudes prégrammaticales sur le domaine des langues indo-européennes et chamito-sémitiques. Paris: Champion.
  • Cuny, Albert. 1943. Recherches sur le vocalisme, le consonantisme et la formation des racines en « nostratique », ancêtre de l'indo-européen et du chamito-sémitique. Paris: Adrien Maisonneuve.
  • Cuny, Albert. 1946. Invitation à l'étude comparative des langues indo-européennes et des langues chamito-sémitiques. Bordeaux: Brière.
  • Greenberg, Joseph H. 1963. The Languages of Africa. Bloomington: Indiana University Press. (From the same publisher: second revised edition, 1966; third edition, 1970. All three editions simultaneously published at The Hague by Mouton &. Co.)
  • Hjelmslev, Louis. 1970. Language: An Introduction. University of Wisconsin Press.
  • Levin, Saul. 1971. The Indo-European and Semitic Languages: An Exploration of Structural Similarities Related to Accent, Chiefly in Greek, Sanskrit, and Hebrew. State University of New York Press. ISBN 978-0-87395-055-8.
  • Levin, Saul. 1995. Semitic and Indo-European, Volume 1: The Principal Etymologies, With Observations on Afro-Asiatic. John Benjamins Publishing Company. ISBN 1-55619-583-4.
  • Levin, Saul. 2002. Semitic and Indo-European, Volume 2: Comparative Morphology, Syntax and Phonetics. John Benjamins Publishing Company. ISBN 1-58811-222-5.
  • Möller, Hermann. 1906. Semitisch und Indogermanisch. Teil l. Konsonanten. (Only volume to appear of a projected longer work.) Kopenhagen: H. Hagerup, 1906. (Reprint: 1978. Hildesheim – New York: Georg Olms. ISBN 3-487-06669-6.)
  • Möller, Hermann. 1911. Vergleichendes indogermanisch-semitisches Wörterbuch. Kopenhagen. (Reprint: 1970, reissued 1997. Göttingen: Vandenhoeck and Ruprecht. ISBN 3-525-26115-2.)
  • Möller, Hermann. 1917. Die semitisch-vorindogermanischen laryngalen Konsonanten. København: Andr. Fred. Høst.
  • Pedersen, Holger. 1924. Sprogvidenskaben i det Nittende Aarhundrede. Metoder og Resulteter. København: Gyldendalske Boghandel.
  • Pedersen, Holger. 1931. Linguistic Science in the Nineteenth Century: Methods and Results, translated from the Danish by John Webster Spargo. Cambridge, Massachusetts: Harvard University Press. (English translation of the previous.)
  • H.T.J. Miedema. 1961. Paedwizers fan de Fryske filology, Ljouwert/Leeuwarden, Van der Velde. Besuners side 52-54.