Rümfård

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Rümfaard)
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




Spuutnik 1 as ütstald önj dåt museeum foon e U.S. Air Force,
Dayton, Ohio

rümfård is en begrip for åle manschlike aktiwitäät büten jü jard.

Histoori[Bewerke | kweltekst bewerke]

  • 3 oktoober 1942 - en A4-rakeet wörd döör da mansche in dåt åål schin.
  • 9 juuli 1946 - da jarste kreatöre, fruchtfliige än maissaame, san in en V-2 eefter dåt åål schin.
  • 4 oktoober 1957 - di kunstmoune Spuutnik 1 foon jü Sowjetunion is dåt jarste dink wat jü jardamluupboon broocht is.
  • 3 nowämber 1957 - di rusische hün Laika gungt eefter dåt åål.
  • 12 april 1961 - Juri Gagarin is di jarste mansche in dåt åål.
  • 21 juuli 1969 - Neil Armstrong as jarste mansche aw di Moune.
  • 12 april 1981 - Space Shuttle Columbia gungt eefter dåt åål.
  • 19 februaar 1986 bit 23 märts 2001 - Rümstasjoon Mir.

In dåt åål[Bewerke | kweltekst bewerke]

For åle räise eefter dät åål san da näiste komponenten wichti:

  • En thermalkontrolle
  • En laawenbewåårsüsteem, wan mansche deerbai san
  • En kommunikasjoonsüsteem
  • En energiifersürgung
  • Ferbading iinj kosmische stroole

Objäkten[Bewerke | kweltekst bewerke]

Satelliit[Bewerke | kweltekst bewerke]

En satelliit (kunstmoune) wörd mååstens for kommunikasjoon brükt, ouers for unersäkingen.

Rümtransport[Bewerke | kweltekst bewerke]

Space Shuttle

Rakeet[Bewerke | kweltekst bewerke]

En rakeet wörd mååstens as önjdriwing brükt for oudere objäkten in dåt åål tu brängen.

Rümstasjoon[Bewerke | kweltekst bewerke]

En rümstasjoon befant ham in jü jardamluupboon. Ma en rümstasjoon koone mansche långer in dåt åål bliwe. Bit dilling jeeft et tri: Skylab, Mir än ISS.

Rümfårdorganisatsjoon[Bewerke | kweltekst bewerke]