Wååderstuf

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




SIMS späktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Wååderstuf, H, 1
Seerie Nitmetal
Gruppe, Perioode, Blook 1, 1, s
Ütsiien faaweloos Gas
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 0,88 %
Atomaar
Atommasse 1,00794 u
Atomradius (beräägned) 25 (53) pm
Kovalenten Radius 37 pm
Van-der-Waals-Radius 120 pm
Elektroonekonfigurasjoon 1s1
Elektrone pro Energieniveau 1
1. Ionisierungsenergie 1312 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd gasfoarmich
Kristallstruktur neen (Gas)
Tächte 0,0899 kg · m−3 bei 273 K
Magnetismus Magn. Suszeptibilität = 8 · 10−9
(diamagnetisk)
Smultpunkt 14,025 K (−259,125 °C)
Sjoodepunkt 20,268 K (−252,882 °C)
Molar Volumen 22,42 · 10−3 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 0,891 kJ/mol
Smultwårmk 0,117 kJ/mol
Dåmpdrük 209 · 103 Pa bei 23 K
Schålgauihäid 1314 m/s bei 298,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 14304 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 0 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 0,1815 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde +1, −1
Oxide (Basizität) H2O , H2O2 (amphoter)
Normåålpotentsjåål 0
Elektronegativiteet 2,1 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
1H

99,9885(70) %

Stabil
2H

0,0115(70) %

Stabil
3H

10−15 %

12,33 a β- 0,019 3He
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning üt RL 67/548/EWG, Anh. I
Hochentzündlich
Hoch-
entzündlich
(F+)
R- än S-Seetinge R: 12
S: (2)-9-16-33
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Wååderstuf (de. Wasserstoff) as en kemisch elemänt ma sümbool H (La: Hydrogenium) än atoomnumer 1. Wååderstufgas (Diwååderstuf, H2) as bai rümtämpratur en blailuus, brånbor, döörsichti ai-metal.

Lüüse atoome Wååderstuf kaame önj fri form bål ai for, wan uk sunt di iinje foon dåt twuntiest iirhunert unersäkinge mååged wörden as önj atomääre wååderstuf. Lüüse atoome foon dåtdeer elemänt san ordi reaktiw än ferbine jam matiinjs ma oudere wååderstufatoome. Heerbai wårt mååsttids wååderstufgas bilied (H2).

Da äinschape da önj dideer artiikel nååmd wårde, jüle dan uk for ålem for dideer stuf, di bai rümtämpratur en gas (H2) as.

Lüüse atoome wååderstuf wårde uk wälj "in statu nascendi" nååmd.

Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Önj dåt iir 1671 beschriif di irisch-änglische keemiker Robert Boyle önj en publikasjoon en brånbor gas dåt fri wörd bai en reaksjoon twasche stälj än ferteende söre. Jarst foole lääser önjtdäkte di britische waasenschaper Henry Cavendish önj 1766, dåt et ham hoonlede am en keemisch elemant, ås hi äksperimänte döörfjard ma kwaksilwer. Wan hi uk foole Äinschape hiilj nau beschriwe köö, miinjd hi duch, dåt önjt stäa foon jü söre, dåt metal jü kwäl foon dåt gas wus. Deeram nååmd hi sin nai önjtdäkt elemänt brånbor gas foon metale. Hu iirnge lääser jäif Antoine Lavoisier wååderstuf di latinsch noome hydrogenium foon diling.

Dåt uurd hydrogenium as en tuhuupeseeting foon da griichische uurde hydor (wååder) än genes (bilie, mååge). Hydrogenium koon ålsü ouerseet wårde ås wåådermååger.

Önjwiinjinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

For industriäle önjwiinjinge san grute mase wååderstuf nüsi önj sünååmde hydrogenasjoon-reaksjoone, uner oudere önj di Haber-Boschprosäs, önj di amoniak produtsiird wårt, dåt hardien foon smeere än ööle än jü produksjoon foon Methanol.