Coffein

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Struktuurformel
Struktur von Coffein
Algemian
Nööm Coffein
Ööder nöömer
  • 1,3,7-Trimethyl-3,7-dihydro-1H-purin-2,6-dion
  • 1,3,7-Trimethylxanthin
  • Methyltheobromin
  • Koffein
  • Tein, Thein, Teein
  • Guaranin
  • CAFFEINE (INCI)
Formel C8H10N4O2
CAS-Numer
PubChem 2519
ATC-Code

N06  BC01

DrugBank DB00201
Beskriiwang

saner klöör of stirem[1]

Medesiin
Klas

Stimulans

Eegenskapen
Molaar mase
  • 194,19 g·mol−1
  • 386,3 g·mol−1 (Citrat)
Tustant

fääst

Sachthaid

1,23 g·cm−3[1]

Smoltponkt

236 °C[2] (Sublimation efter 178 °C)[3]

Dampdruk

20 hPa (80 °C)[4]

Apliasang
Seekerhaid
(Uun a medesiin tääl dialwiis ööder reegeln)
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [5]
07 – Paase üüb

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 302
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 309-​310 [1]
EU-Gefoorentiaken ütj det EU-föörskraft (EG) 1272/2008 (CLP) [5]
Skaaset a sünjhaid
Skaaset a sünjhaid
(Xn)
R- an S-wäärnang R: 22
S: (2)
LD50
  • 127 mg·kg−1 (bi müsen)
  • 14,7 mg·kg−1 (bi jongen)
  • 51 mg·kg−1 (bi maaner)
  • 96 mg·kg−1 an huuger (bi wüfen)
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Vorlage:Infobox Chemikalie/Summenformelsuche vorhanden

Coffein (uk Koffein, Tein of Thein) as en Alkaloid an sodenang ei üngefeerelk.

Coffein komt föör uun Kofe, Tee, Cola, Mate, Guaraná an Kakao. Rian Coffein as en witj polwer saner stirem mä bater smaag.

Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Coffein – Saamlang faan bilen of filmer
  • Dootenbleed Coffein bi AlfaAesar, ufrepen di 20. Februar 2010 (mä JavaScript).
  • Dootenbleed Coffein bi Merck, ufrepen di 20. Februar 2010.
  • Dootenbleed Coffein bi Sigma-Aldrich, ufrepen di 20. Februar 2010.

Rod of asclepius left.svg  Wichtag bööd tu artiikler auer't sünjhaid

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 Iindraanj tu Coffein uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 26. April 2008 (mä JavaScript).
  2. Bothe, H.; Cammenga, H.K.: Phase transitions and thermodynamic properties of anhydrous caffeine, J. Thermal Anal. 16 (1979) S. 267–275.
  3. 3,0 3,1 3,2 Thieme Chemistry (Hrsg.): Iindrach tu Coffein uun Römpp Online. Version 3.19. Georg Thieme Verlag, Stuttgart 2011, ufrepen di 19. Febrewoore 2012.
  4. 4,0 4,1 Dootenbleed Coffein bi Merck, ufrepen di 20. Febrewoore 2010.
  5. 5,0 5,1 Iindrach ütj det CLP-föörskraft tu CAS-Nr. 58-08-2 uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA (brükt JavaScript)