Jood

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Eegenskapen
Algemian
Nööm, Symbool, Numer Jood, I, 53
Seerie Halogeen
Skööl, Periode, Blook 17, 5, p
Klöör, Skak gas: jonk-brons,
fääst: grä, skürnin
CAS-Numer 7553-56-2
ATC-Code
Uundial 0,06 ppm[1]
Atomaar [2]
Atoommase 126,90447(3)[3] u
Atoomraadius (bereegent) 140 (115) pm
Kovalent-Raadius 139 pm
Van der Waals-Raadius 198 pm
Elektroonen [Kr] 4d10 5s2 5p5
1. Ionisiarang 1008,4 kJ/mol
2. Ionisiarang 1845,9 kJ/mol
3. Ionisiarang 3180 kJ/mol
Füsikaalisk [2]
Tustant fest
Kristal orthorhombisk
Sachthaid 4,94 g·cm−3
Magnetismus diamagneetisk (Χm = −4,3 · 10−5)[4]
Smoltponkt 386,85 K (113,70 °C)
Köögponkt 457,2 K[5] K (184 °C)
Molaar Rüm 25,72 · 10−6 m3/mol
Dampwaremk 41,6 kJ/mol[5] kJ/mol
Smoltwaremk 7,76 kJ/mol
Dampdruk 35 Pa bei 298 K
Waremkfeerang 0,449 W/(m · K)
Cheemisk [2]
Oksidatjuunstustant ±1, 3, 5, 7
Sür of baasisk stark sür
Normoolpotentiaal 0,536 V (I2 + 2 e → 2 I)
Elektronegatiwiteet 2,66 (Pauling-Skala)
Isotoopen
Isotoop NH t1/2 Aktiwiteet Energii (MeV) Produkt
123I

{syn.}

13,2235 h ε, γ 1,2 + 0,16 123Te
124I

{syn.}

4,1760 d ε 124Te
β+ 124Te
125I

{syn.}

59,408 d ε 0,186 125Te
126I

{syn.}

13,11 d ε 2,155 126Te
β 1,258 126Xe
127I

100 %

stabiil
128I

{syn.}

24,99 min β 2,118 128Xe
ε 1,251 128Te
129I

{syn.}

1,57 · 107 a β 0,194 129Xe
130I

{syn.}

12,365 h β 2,949 130Xe
131I

{syn.}

8,02070 d β 0,971 131Xe
Muar isotoopen bi List faan isotoopen
Seekerhaid
GHS-Kääntiaken ütj det EU-föörskraft (EG) Nr. 1272/2008 (CLP),[7] (of ütjwidjet)[6]
08 – Ei sünj 07 – Paase üüb 09 – Skaaset a natüür

Üübpaase

H- an P-wäärnang H: 312+332-315-319-335-372-400
EUH: nian EUH-wäärnang
P: 273-​302+352-​305+351+338-​314 [6]
EU-Gefoorentiaken
R- an S-wäärnang R: ?
S: ?
Muar wäärnangen
MAK-miat Sweits: 0,1 ml·m−3 bzw. 1 mg·m−3[8]
Miast wurd SI-ianhaiden brükt.

Jood as en cheemisk element mä det ufkörtang I (iar: J)an det atoomnumer 53. Hat as en halogeen. Di nööm komt faan ualgriichisk „ioeides“ (ιο-ειδής) för „brons“ uf.

Jood as fääst, liaset ham oober gud ap uun Etanool.

Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Jood – Saamlang faan bilen of filmer

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Harry H. Binder: Lexikon der chemischen Elemente. S. Hirzel Verlag, Stuttgart 1999, ISBN 3-7776-0736-3.
  2. A taalen för't infobox kem miast faan www.webelements.com (Iod) .
  3. CIAAW, Standard Atomic Weights Revised 2013.
  4. Robert C. Weast (Hrsg.): CRC Handbook of Chemistry and Physics. CRC (Chemical Rubber Publishing Company), Boca Raton 1990, ISBN 0-8493-0470-9, S. E-129 bit E-145. Wäärser diar uun g/mol an uun cgs-ianhaiden. Amreegent tu SI-wäärs.
  5. 5,0 5,1 Yiming Zhang, Julian R. G. Evans, Shoufeng Yang: Corrected Values for Boiling Points and Enthalpies of Vaporization of Elements in Handbooks. Uun: Journal of Chemical & Engineering Data. 56, 2011, S. 328–337, doi:10.1021/je1011086.
  6. 6,0 6,1 Iindraanj tu Iod uun't GESTIS-dootenbeenk faan't IFA, ufrepen di 9. August 2016 (mä JavaScript).
  7. Iindrach tu Iodine uun't Classification and Labelling Inventory faan't Europeesk Chemikaalienagentuur (ECHA), ufrepen di 1. August 2016.
  8. Schweizerische Unfallversicherungsanstalt (SUVA): Grenzwerte am Arbeitsplatz 2015 – MAK-Werte, BAT-Werte, Grenzwerte für physikalische Einwirkungen, ufrepen di 2. Nofember 2015.