Romaansk spriaken

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Hü a romaansk spriaken mäenööder tuuphinge.
Romaansk weltspriaken: Jonk klöören men: amtelk spriak, laacht klöören men: grat föörkemen.
Spoonsk Portugiisk Fransöösk Italjeensk Rumeensk
Romaansk spriaken uun Euroopa wurd daalang uun en waastelken an en uastelken twiig iindiald.

A romaansk spriaken san indogermaans spriaken faan a itaalisk twiig. Jo san faan't latiinsk ufkimen.

Laben romaansk spriaken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Spriak Ferdialang Mamenspriak för
Spoonsk (castellano, español) Spoonien, Nuurd-, Madel- an Süüdameerikoo (ei uun Brasilien, Guyana, Surinam, Fransöösk-Guayana, Belize), Äquatorialguinea, Waastsahara an dialen faan a Ferianagt Stooten an a Philippinen.   ca. 388.000.000
Portugiisk (português) Portugal, Brasilien, Angola, Äquatorialguinea, Mosambik, Uast-Timor, Kapwerden, Guinea-Bissau, São Tomé an Príncipe, Macau ca. 216.000.000
Fransöösk (français) Frankrik, Belgien (Wallonien), waastelk kantoonen (Romandie) faan a Schweiz, Antillen, Kanada (föör aal Québec, dialen faan Ontario an New Brunswick), Ferianagt Stooten uun Louisiana, uun weesen fransöösk an belgisk koloniin uun Afrikoo (föör aal Elfenbianküst an DR Kongo) ca. 110.000.000
Italjeensk (italiano) Itaalien, Schweiz (Tessin an süüdelk Graubünden), San Marino, Watikaanstääd, Kroatien (Istrien), Slowenien (Koper, Piran, Izola) 70.000.000
Rumeensk (română) Rumeenien, Moldawien, Serbien (Vojvodina an Walachei (=Timočka Krajina)) an ööder lunen uun Uasteuroopa an Waastaasien üs Ukraine an Israel)[1] 28.000.000
Katalaansk (català) Katalonien an uk Roussillon (Süüdfrankrik), Andorra, Balearen, Valencia, Franja de Aragón an üüb Sardinien uun't stääd L’Alguer/Alghero 8.200.000
Veneetisk (vèneto) Venetien (Italien), Friaul-Julisk Venetien, Trentino, Istrien an uun Rio Grande do Sul (Brasilien) 5.000.000
Galicisk (galego) Galicien (Spoonien) 3.000.000
Astuurisk (asturianu) Asturien (Spoonien) 100.000
Oksitaansk (occitan) Süüd-Frankrik, bi a kaant faan Itaalien (Piemont) an Spoonien (Val d’Aran uun Katalonien ) 2.800.000
Sardisk (sardu) Sardinien (Italien) 1.200.000
Furlaansk (furlan) Friaul (Italien) 350.000
Rätoromaansk (rumantsch/romontsch) Graubünden uun a Schweiz 60.000
Ladiinsk (ladin) Italien (Südtirol, Trentino, Venetien) 40.000
Aragoneesk (aragonés) Aragonien (Spoonien) 12.000

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Ethnologue Informatjuunen auer't rumeensk.