Romaans spriaken

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Romaansk spriaken)
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Hü a romaans spriaken mäenööder tuuphinge.
Romaans weltspriaken: Jonk klöören men: amtelk spriak, laacht klöören men: grat föörkemen.
Spoonsk Portugiisk Fransöösk Itajeensk Rumeensk
Romaans spriaken uun Euroopa wurd daalang uun en waastelken an en uastelken twiig iindiald. Det grens as at La-Spezia-Rimini-linje.
Iindialang faan a romaans spriaken uun Euroopa

A romaans spriaken san indogermaans spriaken faan a itaalisk twiig. Jo san faan't latiinsk ufkimen.

Laben romaans spriaken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Spriak Ferdialang Mamenspriak för
Spoonsk (castellano, español) Spoonien, Nuurd-, Madel- an Süüdameerikoo (ei uun Brasilien, Guyana, Surinam, Fransöösk-Guayana, Belize), Äquatorialguinea, Waastsahara an dialen faan a Ferianagt Stooten an a Philippinen.   ca. 388.000.000
Portugiisk (português) Portugal, Brasilien, Angola, Äquatorialguinea, Mosambik, Uast-Timor, Kapwerden, Guinea-Bissau, São Tomé an Príncipe, Macau ca. 216.000.000
Fransöösk (français) Frankrik, Belgien (Wallonien), waastelk kantoonen (Romandie) faan a Schweiz, Antillen, Kanada (föör aal Québec, dialen faan Ontario an New Brunswick), Ferianagt Stooten uun Louisiana, uun weesen fransöösk an belgisk koloniin uun Afrikoo (föör aal Elfenbianküst an DR Kongo) ca. 110.000.000
Itajeensk (italiano) Itaalien, Schweiz (Tessin an süüdelk Graubünden), San Marino, Watikaanstääd, Kroatien (Istrien), Slowenien (Koper, Piran, Izola) 70.000.000
Rumeensk (română) Rumeenien, Moldawien, Serbien (Vojvodina an Walachei (=Timočka Krajina)) an ööder lunen uun Uasteuroopa an Waastaasien üs Ukraine an Israel)[1] 28.000.000
Katalaans (català) Kataloonien an uk Roussillon (Süüdfrankrik), Andorra, Balearen, Valencia, Franja de Aragón an üüb Sardinien uun't stääd L’Alguer/Alghero 8.200.000
Veneetisk (vèneto) Veneetien (Italien), Friaul-Juulisk Veneetien, Trentino, Istrien an uun Rio Grande do Sul (Brasilien) 5.000.000
Galicisk (galego) Galicien (Spoonien) 3.000.000
Astuurisk (asturianu) Asturien (Spoonien) 100.000
Oksitaans (occitan) Süüd-Frankrik, bi a kaant faan Itaalien (Piemont) an Spoonien (Val d’Aran uun Katalonien ) 2.800.000
Sardisk (sardu) Sardiinien (Italien) 1.200.000
Furlaans (furlan) Friaul (Italien) 350.000
Frankoprowensaals (arpetan) Frankrik, Schweiz, Itaalien 140.000
Rätoromaans (rumantsch/romontsch) Graubünden uun a Schweiz 60.000
Ladiins (ladin) Italien (Südtirol, Trentino, Veneetien) 40.000
Aragoneesk (aragonés) Aragonien (Spoonien) 12.000

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Ethnologue Informatjuunen auer't rumeensk.