Stälj

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


SIMS Masenspäktrum foon da isotoope
Äinschape
Ålgemiin
Noome, Sümbool, Ordenstål Stälj, Fe, 26
Seerie Ouergungsmetale
Gruppe, Perioode, Blook 8, 4, d
Ütsiien metallisk glansjend mäd
n griesken Faawetoon
Mase-önjdiilj önj e wrålhüle 4,7 %
Atomaar
Atommasse 55,845 u
Atomradius (beräägned) 140 (156) pm
Kovalenten Radius 125 pm
Van-der-Waals-Radius ? pm
Elektroonekonfigurasjoon [Ar] 3d64s2
Elektrone pro Energieniveau 2, 8, 14, 2
Austrittsarbeit 4,31 - 4,5 eV
1. Ionisierungsenergie 762,5 kJ/mol
2. Ionisierungsenergie 1561,9 kJ/mol
3. Ionisierungsenergie 2957 kJ/mol
4. Ionisierungsenergie 5290 kJ/mol
Füüsikaalisch
Agregaattustånd fååst
Kristallstruktur kubisch rümsäntriird
Tächte 7,874 g/cm3
Mohshärte 4,0
Magnetismus feromagneetisch
Smultpunkt 1808 K (1535 °C)
Sjoodepunkt 3023 K (2750 °C)
Molar Volumen 7,09  10-6 m3/mol
Ferdåmpingswårmk 349,6 kJ/mol
Smultwårmk 13,8 kJ/mol
Dåmpdrük 7,05 Pa bei 1808 K
Schålgauihäid ~5900 (long.), ~3200 (trans.)
m/s bei 293,15 K
Spetsiifisch wårmkkapatsiteet 452 J/(kg • K)
Elektrisch liidjefjardihäid 9,93  106 S/m
Wårmkliidjefjardihäid 80,2 W/(m • K)
Kemisch
Oksidasjoonstustånde 2, 3, 4, 6
Oxide (Basizität) (amphoter)
Normåålpotentsjåål -0,447 V (Fe2+ + 2e- ? Fe)
Elektronegativiteet 1,83 (Pauling-Skala)
Isotoope
Isotop NH t1/2 ZM ZE MeV ZP
52Fe

{syn.}

8,275 h e 2,372 52Mn
53Fe

{syn.}

8,51 min e 3,743 53Mn
54Fe

5,8 %

Stabil
55Fe

{syn.}

2,73 a e 0,231 55Mn
56Fe

91,72 %

Stabil
57Fe

2,2 %

Stabil
58Fe

0,28 %

Stabil
59Fe

{syn.}

44,503 d ß- 1,565 59Co
60Fe

{syn.}

1,5  106 a ß- 3,978 60Co
Mör Isotoope sii Liste foon Isotoope.
NMR-Äinschape
  Spin γ in
rad·T−1·s−1
E fL bei
B = 4,7 T
in MHz
57Fe 1/2 8,643  106 3,37  10-5 6,46
Sääkerhäidshaanewisinge
Gefåårstufkåntiikning
Leichtentzündlich
Leicht-
entzündlich
(F)

(pulwer)

R- än S-Seetinge R: 11(pulwer)[1]
S: 53-45-60-61(pulwer)[1]
Süwid möölik än gebrüklik, wårde SI-iinjhäide ferwånd.
Wan ai ouers fermårked, jüle da önjjääwene dooten bai ståndardbetängelse.



Stälj (de. Eisen, f-ö. iisen, wi. joorn) as en chemisch elemänt ma sümbool Fe (la. Ferrum) än atoomnumer 26. Dåt as en gra ouergungsmetal.

Foon dåt följk wårt di ütdruk “stälj” oofding brükt for materjool, dåt äintlik “stool” håt; mör önjgoowen ouer dåt måågen, jü beärbing än jü önjwiinjing deerfoon koon huum fine uner stool.

Önjtdäking[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ütgreewinge wise üt, dåt trinam 4000 f. Kr. ål stälj brükt wörd for speerspase än ornamänte. Mååst kön dåt stälj deerfor foon önjsloine meteoriite (dåt sünåmd meteorstälj). Önj da iirhunerte deereefter wörd di brük foon stälj ferbrååt eefter Mesopotamien, Anatolien, dåt Madel-ååsten än oudere gebiite. Eefterdåt huum rütfün, hü huum stälj üt sin ärtse wane koon än eeftert smaase, nüm jü önjwiinjing en gruten apswung.

Twasche dåt 12. iirh. f. Kr. än dåt 10. iirh. f. Kr. nüm stälj di plås önj foon bronse bai ju produksjoon foon räischape än woopene. Dideer ouergung foon bronse eefter stälj, di jü stäljtid önjliidjed, wörd ai jüst feruursååged döör bäädere äinschape foon stälj, ouers iir döör dåt knååper wården foon tin, en hoodbestånddiilj foon bronse. Önj dåt madel-ååsten fün huum üt, dåt jü kwalitäät ferbååderd wårde köö, döör dåt rae stäljärts tu hiitjen önj en beed foon hooltkoole. Önj China wörd dåt priintsiip foon e huuchoun betoocht än köö jü kwalitäät foon dåt stälj wider ferbääderd wårde.

Dåt uurd[Bewerke | kweltekst bewerke]

Dåt üüljfrasch uurd îsern (fy. izer, st. Iersen) önjtståmt dåt üüljgermaansch îsarn, wat for ham seelew flicht wi köm foon dåt etruskisch aisar 'goode'. Di latinsche noome håt ferrum, weerfoon dåt sümbool Fe oufliidjed as. Önj Nordfraschlönj stååt dåt uurd aw e dånsch form jern, wat önj e Wiringhiird joorn aplääwerd. Deertwasche köm dan önj e Böökinghiird dåt uurd stälj ap, wat äintlik kamt foon dåt üüljfrasch uurd stêl, düütsk ’Stahl’. Foon dåt leest uurd as dan wälj wi stool ouflat.

Önjwiinjinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

Foon åle bekånde metale wårt stälj fort mååst brükt, nütutids forålem önj form foon stool. Ouerdåt dåt bili as än fååst, wårt dåt önjwånd for tun biispel autoe, schaawe än for jü bäg foon grute konstruksjoone.

Oudere Önjwiinjinge foon stälj san:

Apårtie äinschape[Bewerke | kweltekst bewerke]

Stälj as jüst äiwen ås nikel än koobalt en färomagneetisch metal. Di atoomkärn foon jü fort mååst forkaamende stälj-isotoope 56Fe heet jü huuchst biningsenergii foon åle elemänte, weerdöör stälj dåt swåårst elemänt as, wåt äksotärm mååged wårde koon döör kärnfusjoon än dåt lächtst elemänt wåt suner energii-ferlüst mååged wårde koon döör kärnspliting.

Ütsiien[Bewerke | kweltekst bewerke]

Di jardschaal bestoont for amenbai 5% üt stälj, fort mååst forkaamend ås dåt minerool hematiit; stäljtriioksüd (Fe2O3). Riin stälj wårt deerüt isoliird döör dåt ärts tu reduksiiren ma koolestuf. Önj mååst åle diile foon e wråål san stäljmiine tu finen. Da grutste wungebiite lade önj China, Brasilien, Australien, Ruslönj än Indien, maenouder gödj for süwat 70% foon e wråålproduksjoon.

Besunere benaaminge foon stäljferbininge[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ferbininge ma Fe2+ wårde betiikend ma ferro- unti Fe(II); Fe3+ ma ferri- unti Fe(III) än Fe4+ ma ferryl- unti Fe(IV), åles eefter di oksidasjoonstustånd. Tun biispel ferrocyanide än ferricyanide (da biise tustånde foon hexacyanoferraat).

Suuse[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 Sicherheitsdatenblatt(Carl Roth) Dåtdeer jület bloot for pulwer, kompakt stälj as suner gefååresümboole/R-/S-Seetinge
Diheer artiikel luanet det leesen.
Didiar artiikel as uun det list faan gud artiikler, diar det leesen luane apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 50 faan.