Süüd-Atapaskisk spriaken

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Süüd-Atapaskisk spriaken

Snaaket uun

USA an Meksikoo
Wedenskapelk
iindialang

Süüd-Atapaskisk spriaken of Apache spriaken san en twiig faan a Atapaskisk spriaken uun't süüden faan a Feriand Stooten faan Ameerikoo an Nuurd-Meksikoo.

Diar hiar amanbi 6 spriaken tu, an 184.000 minsken snaake ian diarfaan üs mamenspriak.

Iindialang[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Plains Apache spriaken (ingelsk Plains Apachean)
    1. Plains Apache (own name Náʼįįsha; ingelsk Plains Apache, Kiowa Apache, Oklahoma Apache). († ütjstürwen)
  2. Navajo-Apache spriaken (ingelsk Navajo-Apache, Southwestern Apachean)
    1. Uast-Apache spriaken (ingelsk Eastern Apachean)
      1. Jicarilla Apache (own name Abáachi mizaa ; ingelsk Jicarilla, Jicarilla Apache). (1000 snaake)
        1. Llanero
        2. Hoyero
      2. Lipan Apache (ingelsk Lipan, Lipan Apache). (†1980s ütjstürwen)
    2. Waast-Apache spriaken (ingelsk Western Apachean)
      1. Mescalero-Chiricahua (ingelsk Mescalero-Chiricahua) (1800 snaake)
        1. Chiricahua spriakwiis (ingelsk Chiricahua, Chiricahua Apache).
          1. Chiricahua
          2. Mimbreño
          3. Mogollon
        2. Mescalero spriakwiis (ingelsk Mescalero, Mescalero Apache).
      2. Waast-Apache (own name Ndee biyatiʼ / Nnee biyatiʼ ; ingelsk Western Apache, Coyotero). (12.693 snaake)
        1. Cibecue
        2. Nuurd-Tonto (ingelsk Northern Tonto)
        3. Süüd-Tonto (ingelsk Southern Tonto)
        4. San Carlos
          1. Tsézhiné (Arivaipa)
          2. Pinal
          3. Apache Peaks
          4. San Carlos proper
        5. White Mountain
      3. Navajo (own name Diné bizaad; ingelsk Navajo, Navaho). (168.438 snaake)

Süüd-Atapaskisk eerd[Bewerke | kweltekst bewerke]

Atapaskisk spriaken

Wikipedias[Bewerke | kweltekst bewerke]

Wikipedia Wikipedia üüb Navajo

Futnuuten[Bewerke | kweltekst bewerke]


Ferwis efter bütjen[Bewerke | kweltekst bewerke]