Wrålrüm-teleskoop Hubble

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch




Dåt wrålrüm-teleskoop Hubble

Dåt wrålrüm-teleskoop Hubble
Dåt wrålrüm-teleskoop Hubble, ås sänj foon e rümfäär Discovery wilt misioon STS-82.

organisasjoon NASA, ESA
wooglängde-woornaaminge optisch, ultraviolät, infrarüüdj
boonhöögde 600 km
boonamluup 97 min
dootem lansiiring di 24. april 1990
dootem tubääg önj e atmospfeere eefter 2013
wächt 11.000 kg
websid http://hubble.nasa.gov/
füsische äinschape
sliik teleskoop Ritchey-Crétien-reflektor
döörmätjer 2,4 meter
efektiiw brånpunktwide 57,6 meter
instrumänte
NICMOS kamera/spektromeeter
ACS koordiirengskamera (önjstöög)
WFPC2 grutwainkelkamera
STIS spektromeeter/kamera (önjstöög)


bile nümen foon Hubble
Bile nümen foon dåt wrålrüm-teleskoop Hubble, önj fålsche blaie wijääwen: foon leefts boowen önj klookwisersan: tjukhood-galaksii, jü käägelwulk, tou tuhuupe-stiitjende käägelgalaksiie, än dåt tuleeden foon en stäär önj e omeganääbel. (Bile san äinduum foon NASA)

Dåt wrålrüm-teleskoop Hubble (Hubble Space Telescope, HST) bestönjt üt en tål foon pretsisjoonsinstrumänte for astronomische woornaaminge. Dåt as nååmd eefter di amerikaanisch astronoom Edwin Hubble än drait sunt ju lansiiring döör e NASA aw e 24. april 1990 ås en kunstmoune am e wråål. Di Hubble wårt benjüted for optische woornaaminge. Dåt teleskoop önjthüüljt uk en infrarüüdjkamera. For woornaaminge önj dåt röntgenwoogläängdegebiit wårt dåt Chandra X-Ray Observatory benjüted.

Döör dåt breegen foon en Atmosfääre önj di wrålrüm koone ma di Hubble üngekånd scharfe bile foon fiire astronomische objäkte mååged wårde. Iinj foon da bekåndste bile, da ma di Hubble mååged wörden san, as foon di oodlernääbel (M16). Dåt bil as eefter foole astronoome dåt natst bil, dåt jee mååged wörden as foon en objäkt önj dåt åål.