1850
Erscheinungsbild
1850 |
◄ | 18. juarhunert | ◄ 19. juarhunert ► | 20. juarhunert | ► ◄ ◄ | ◄ | 1845 | 1846 | 1847 | 1848 | 1849 | ◄ 1850 ► | 1851 | 1852 | 1853 | 1854 | 1855 | ► | ► ► |
Kalendern | ||||||||||||||||||||||
|
1850 wiar det föftigst juar faan det 19. juarhunert. At juar begand mä’n Teisdai.
Bejewenhaiden – Feerfaole – Forfåle – Fuarfalen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 18. Marts: American Express wurd faan Henry Wells an William Fargo grünjlaanjen.
- 02. Jüüle: A Frees faan Berlin broocht de Sleeswich-Holstians Krich twesken de Tjiisk Bund an Denemark tu aanj.
- 09. September: California wurd de 31. stoot faan dön Ferianigt Stooten.
- 01. Oktuuber: Mä de University of Sydney Act wurd at Universiteet Sydney grünjlaanjen.
Bäären – Tolaid – Tuläid – Bēren
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 13.Janewoore: Hermann Möller, dånschen histoorischen linguist († 1923)
- 15. Janewoore: Mihai Eminescu, rumeens dachter († 1889)
- 07. Marts: Tomáš Garrigue Masaryk, grünjleier an iarst president faan't Tschechoslowakei († 1937)
- 10. Mei: Thomas Lipton, britisk hanelsmaan an skeper faan't teemarke „Lipton“ († 1931)
- 05. August: Guy de Maupassant, fraansöösk skriiwer an dachter († 1893)
- 13. Nofember: Robert Louis Stevenson, skots skriiwer († 1894)
Störwen – Sturwen – Stürwen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 20. Janewoore: Adam Oehlenschläger, deensk natschunooldachter faan't Romantiik (* 1779)
- 27. Febrewoore: Samuel Adams, US-amerikoons poliitiker (* 1805)
- 23 April: William Wordsworth, ingels dachter (* 1770)
- 02. Jüüle: Robert Peel, britisk stootsmaan an poliitiker (* 1788)
- 09. Jüüle: Zachary Taylor, US-amerikoons generool an 12. president faan de Ferianigt Stooten (* 1784)
- 18. August: Honoré de Balzac, fraansöösk skriiwer (* 1799)
- 26. August: Ludwig Philipp, Köning faan Frankrik (* 1773)