Keiserdoom Uasterrik
Tekst üüb Fering |
At Keiserdoom Uasterrik wiar faan 1804 tu 1867 en madeleuropeeisk multinatschunaal gratmeecht, wat troch proklamatschuun ütj at rik faan a Habsburgern skeeben wurd. Det wiar uun Euroopa, efter det Rüs Keiserrik an det Ferianigt Köningrik det traadgratst rik. Tup mä Preussen wiar det ian faan dön tau gratmeechten faan de Tjiisk Bund. Geograafisk wiar det efter det Rüs Rik an det Iarst Fraansöösk Rik faan Napoleon Bonaparte det traadgratst rik uun Euroopa (621.538 km²). Det wurd üs reakschuun tu det Iarst Fraansöösk Rik proklamiaret. A keiser faan't rik wiar uk kaiser faan det Halig Röömsk Rik, iar det 1806 apliaset wurd. At Keiserdoom Uasterrik wurd efter det uasterriks-ungarisk ütjlik faan 8. Jüüne 1867 tu at dopelmonarchii Uasterrik-Ungarn.
Keisern
[Bewerke | Kweltekst bewerke]-
Franz I.
(1804-1835) -
Ferdinand I.
(1835-1848) -
Franz Josef I.
(1848-1867)