Europeesk karta för regjunool- an
manerhaidspriaken1
Straasborig/ Strasbourg, 5.XI.1992
1detheer as nian amtelk auersaatang
Pre-ambel
A stooten, wat tu a Europariad hiar an detheer karta onerskrewen haa,
haa det diaram den, auer a Europariad det mual hee, dön stooten enööder naier tu fun,
am jar ideaalen an auertjüügingen, wat jo tup üüs arewdial haa, tu waarin an tu stipin;
haa det diaram den, auer det skülin faan dön nal regjunool- an
manerhaidspriaken faan Europa, huarfaan högen al miast ferswünjen san,
tu't aprochthualen an widjerkemen faan a traditjuunen an det kultüürelsk
rikduum faan Europa bidrait;
haa det diaram den, auer det rocht priwoot an uk uun'töfentlik leewent en
regjunool- of manerhaidspriaken tu brüken, en rocht as, wat en mensk ei
nimen wurd kön. Det paaset uk tu a internatjunool pakt faan a Ferianten
Natjuu[n]en, huar det am bürgerlik an politiisk rochten gungt an tu a toocht
faan a konwentjuunen faan a Europariad tu't skülin faan menskenrochten
an grünjfreihaiden;
mä a toocht am det werk, wat faan a KSZE den wurden as, fööraal uk mä't
„Final Act” uun Helsinki 1975 an mä't dokument faan't Kopenhuuwener
draapen 1990;
wel a wäärt faan a interkulüürelsk ferbinjingen an a muarspriakighaid
düütelkmaage, uk wan detdiar skülin an stipin faan a regjunool- of
manerhaidspriaken ei tu en efterdial för' t brüken an liaren faan a
amtsspriaken wurd skul;
