wat jüst so of uun en eenelk aard uun tau of muar stooten brükt
wurd.
2. A ferdrachsparteien ferplachte jo, wan jo det ei al haa, alet ufgrensin,
ütjslitjen, behanrin of föörtjin, wat ei rochtens as, ütj a wäält tu fun, wat det
brüken faan en regjunool- of manerhaidspriak bedraapt an diarüüb ütjracht
as, det bewaarin of widjerfun faan en regjunool- of manerhaidspriak tu
behanrin of tu gefeerdin. Wan wat tu'n föördial faan en regjunool- of
manerhaidspriaken den wurt, wat det likstelen faan dön spreegern faan
döndiar spriaken tu a öödern stípe skal of jar besoner laag uunpaaset as, as
ei üüs diskrimiarin faan spreegern faan widj er ferbriadet spriaken tu
ferstunen.
3. A ferdrachsparteien ferplachte jo, troch sanfol dun det ferstendnis tesken
aal spriaksköölen uun't lun tu stipin, sodening det jo aachting, ferstendnis
an tolerans jinauer a regjunool- of manerhaidspriaken uun a mualen für a
ütjbilding uun a lunen mäiinnem an a masenmeedien turiad, uk döndiar
mualen tu fulgin.
4. Bi't feestleien faan jar politiik, wat a regjunool- of manerhaidspriaken
bedraapt, beteenk dön ferdrachsparteien det, wat faan sköülen, wat so'n
spriak brük, föördraanjen wurden as tu det, wat jo brük an wat jo wankse.
Jar wurd föörslaanjen, wan't nuadig as greemien, wat a behörden beriad
uun aal uungeleegenhaiden faan a regjunool- of manerhaidspriaken
iintusaaten.
5. A ferdrachsparteien ferplachte jo, dön uun dön paragraafen 1 bit 4 neemd
reegeln efter a san för ei-tu'n-regjuun-bünjen spriaken tu auernemen.
Oober för döndiar spriaken as det, wat för jo ufmaaget wurd, am detheer
karta amtusaaten, fleksibel feestlaanjen, huarbi det, wat dön sköölen, wat
döndiar spriaken brük, wanske an brük, mäbetoocht wurd an jaı- traditjuun
an aard aachtet.
Dial III - Medeln tu't stipin för't brüken faan
regjunool- of manerhaidspriaken uun't öfentlik
leewent paasent tu dön efter artikel 2 paragraaf 2
iingingen ferplachtingen
Artikel 8 - Ütjbilding
1. För a berik ütjbilding ferplaachte jo dön ferdrachsparteien, uun a regjuun,
huar so'n spriak brükt wurt, efter a situatjuun faan arke spriak an saner det
a onerracht uun't amtsspriak of a amtsspriaken faan a stoot diaroner last:
a.
i. föör-skuul ütjbilding uun döndiar regjunool- of
manerhaidspriaken uuntubeeden of
6
