1700
Erscheinungsbild
1700 |
◄ | 17. juarhunert | ◄ 18. juarhunert ► | 19. juarhunert | ► ◄ ◄ | ◄ | 1695 | 1696 | 1697 | 1698 | 1699 | ◄ 1700 ► | 1701 | 1702 | 1703 | 1704 | 1705 | ► | ► ► |
Kalendern | ||||||||||||||||||||||
|
1700 wiar det letst juar faan at 17. juarhunert. At juar begand mä’n Freidai uun de Gregoriaans kalender.
Bejewenhaiden – Feerfaole – Forfåle – Fuarfalen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Janewoore tu Jüüle
- 13. Janewoore: Sweeden, Ingelun an Holun slood en aliansferdrach uun den Haag.
- 12. Febrewoore: De Grat Nordisk Krich begand: det sweeds prowins Liiflun wurd faan en poolsk-seksisk armee oner Jacob Heinrich von Flemming saner krichsferklaaring auerfeelen.
- 01. Marts: Denemark-Noorweegen an dön protestantisk stooten uun det Hilig Röömsk Rik begand de Gregoriaans kalender tu brüken.
- 11. Marts: Denemark ferklaaret tu Sweeden a krich an maschiaret uun Sleeswich-Holstian-Gottorf iin.
- 13. tu 15. Marts: Det poolsk-seksisk armee oner Jacob Heinrich von Flemming naam't Feesting Dünamünde, nai bi Riga.
- 22. Marts: Det iarst Belaagering faan Taning begand.
- 05. Jüüne: At belaagering faan Riga begand.
- August tu Deetsember
- 04. August: A Köning faan Sweeden, Kaarl XII. lunigt üüd det deensk eilun Sialun. Kurt diarefter begand at belaagering faan Kopenhuuwen.
- 18. August: A Köning faan Denemark onertiakent a Frees faan Traventhal. At belaagering faan Taning kaam tu aanj.
- 19. August: Det Rüs Keiserrik ferklaaret tu Sweeden a krich. Rüs saldooten fool uun dön sweeds prowinsen Eestlun an Ingermanlun iin.
- 28. August: At bombardiaring faan Riga faan det seksisk-poolsk armee begand. Hanelskontooren faan ingels an holuns kuuplidj wurd tunant maaget.
- 01. Oktuuber: At belaagering faan Riga kaam tu aanj, üüs en sweeds armee nai bi't steed lunigt.
- 04. Oktuuber: At belaagering faan Narva faan en rüs armee oner Aleksander Artschilowitsch Imeretinski.
- 30. Nofember: En sweedsk armee oner Köning Karl XII. woon a Slacht bi Narva jin en rüs armee.
Bäären – Tolaid – Tuläid – Bēren
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 02. Febrewoore: Johann Christoph Gottsched, skriiwer († 1766)
- 08. Febrewoore: Daniel Bernoulli, swaitser matemaatiker an füüsiker († 1782)
- 03. Marts: Charles-Joseph Natoire, fraansöösk konstmooler († 1777)
- 29. April: Karl Friedrich, hertooch faan Sleeswich-Holstian-Gottorf († 1739)
- 14. Mei: Mary Delany, ingels konstmooler, guardkonstler an skriiwer († 1788)
- 17. Mei: Conrad Mannlich, tjiisk konstmooler († 1758)
- 14. September: Johann Michael Franz, tjiisk geograaf († 1761)
- 28. Nofember: Sophie Magdalene von Brandenburg-Kulmbach, köningin faan Denemark († 1770)
- Ünbekäänd Dootem
- Opoku Ware I., hersker faan't Aschantirik uun a waast faan Aafrika († 1750)
Störwen – Sturwen – Stürwen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- 04. Marts: Lorenzo Pasinelli, italjeens konstmooler (* 1629)
- 12. Mei: John Dryden, ingels skriiwer (* 1631)
- 23. Mei: Jens Juel, deensk diplomaat an poliitiker (* 1631)
- 02. Jüüle: Lambert Doomer, neederluns konstmooler (* 1624)
- 23. September: Nicolaus Adam Strungk, tjiisk komponist (* 1640)
- 01. Nofember: Kaarl II., köning faan Spanje, Neapel, Sisiilien an Sardiinien an uk hertooch faan Mailand an Luksemborig (* 1661)