Anglonormans (Spriik)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Anglonormans Spriik (üüb Anglonormans: franceis, fraunceis of romanz) wiar en Romaans spriik, wat det normaanen efter hör eroobering faan Ingelun uun't juar 1066 faan Frankrik mäbroocht. Det onerskääsd ham faan began uun faan't spriik faan det Île-de-France. Efter't skiasing faan dön Britisk Eilunen an't Normandie uun det ääder 13. juarhunert ging ham det Anglonormans widjer faan det festluns Fraansöösk wech, wat t. B. uun Geoffrey Chaucer sin beskriiwing faan't Prioresse uun a proloog faan dön Canterbury Tales tu a ütjdrük komt:

And Frensh she spak ful faire and fetisly
After the scole of Stratford atte Bowe
For Frensh of Paris was to hire unknowe (124–126).
An Fraansöösk spruch hat uu so gud an elegant
Efter't oord faan Stratford atte Bowe
Auer at Fraansöösk faan Pariis wiar tu ham ünbekäänd.

Tu a aanj faan det 14. juarhunert bleew anglonormans (an uk Latiins) at spriik faan det ingels hoof, at ferwalting an justiis. Uun't literatüür wurd det sant maden faan det 13. juarhunert faan det Madelingels ufliaset. Ian faan dön populeerst anglonormans skriiwer wiar Marie de France.

Wurden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Föl ingels wurden kaam faan't Anglonormans.

Ingels Fering Anglonormans Fraansöösk
cabbage kual caboche chou, caboche
candle tualiglaacht caundèle chandelle
castle borig caste(l) château
cauldron grat sedel caudron chaudron
causeway doom cauchie chaussée
catch fang cachi chasser
fork goobel fouorque fourche
garden guard gardin jardin
kennel hünjerhöske kenil chenil
wicket letj dör viquet guichet
plank plank planque planche, planque
pocket skreep pouquette poche