Zum Inhalt springen

Fögler

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Föögel)
Tekst üüb Öömrang


Fögler
En Albatros (Thalassarche melanophris)

En Albatros (Thalassarche melanophris)

Süstemaatik
Domeen: Eukariooten (Eukaryota)
Rik: Diarten (Animalia)
Stam: Ragstringdiarten (Chordata)
Onerstam: Wäärlisdiarten (Vetebrata)
Rä: Lunwäärlisdiarten (Tetrapoda)
Klas: Fögler
Wedenskapelk nööm
Aves
Linnaeus, 1758
Knookenbau faan en fögel:
1. Skrook, 2. Halswäärlisen, 3. Goobelbian, 4. Rabenbian, 5. Rab, 6. Brastbian, 7. Knöbian, 8. (Tarsometatarsus), 9. Iarst tuan, 10. (Tibiotarsus), 11. (Fibula), 12. Boowerbian, 13. Leewentsbian, 14. Satbian, 15. Siarembian, 16. Störtwäärlisen, 17. (Pygostyl), 18. (Synsacrum), 19. Skolerbleed, 20. (Notarium), 21. Booweriarem, 22. Oneriarem, 23. Spuuk, 24. (Carpometacarpus), 25. (Digitus minor), 26. (Digitus major), 27. (Digitus alulae)
Ütj Meyers Konversations-Lexikon (sjiisk).
Hü an wat a fögler freed (ingelsk).
Apbau faan en fögel: (ingelsk)
1 Beak, 2 Head, 3 Iris, 4 Pupil, 5 Mantle, 6 Lesser, 7 Scapulars, 8 Median coverts, 9 Tertials, 10 Rump, 11 Primaries, 12 Vent, 13 Thigh, 14 Tibio-tarsal articulation, 15 Tarsus, 16 Foot, 17 Tibia, 18 Belly, 19 Flanks, 20 Breast, 21 Throat, 22 Wattle

Fögler, (mo.) Föögle, (ha.) Finken (Aves) san en klas faan diarten mä jügen an en nääb. A miasten kön flä. Jo lewe üüb arke kontinent. At wedenskap am a fögler het Ornitologii. Daalang käänt'am 10.350 slacher.

Iindialang tu ordern[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Onerklas Palaeognathae[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Elefantenfögler (Aepyornithiformes) †

Kiiwifögler (Apterygiformes)

Casuariiformes

Moafögler (Dinornithiformes) †

Nandufögler (Rheiformes)

Strausenfögler (Struthioniformes)

Tinamufögler (Tinamiformes)

Onerklas Neognathae[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Gripfögler (Accipitriformes)

Aegotheliformes

Anen an Ges (Anseriformes)

Siilfögler (Apodiformes)

Wiiduufögler (Bucerotiformes)

Naachtswaalkenfögler (Caprimulgiformes)

Cariamiformes

Kuben an Waadfögler (Charadriiformes)

Straalfögler (Ciconiiformes)

Müsfögler (Coliiformes)

Düüwenfögler (Columbiformes)

Coraciiformes

Kukütjfögler (Cuculiformes)

Eurypygiformes

Falkenfögler (Falconiformes)

Hanenfögler (Galliformes)

Siadükerfögler (Gaviiformes)

Kraanekfögler (Gruiformes)

Leptosomiformes

Mesitornithiformes

Musophagiformes

Nyctibiiformes

Hoatzin (Opisthocomiformes)

Trapenfögler (Otidiformes)

Podargiformes

Sjongfögler (Passeriformes)

Peelekaanfögler (Pelecaniformes)

Phaethontiformes

Flamingofögler (Phoenicopteriformes)

Holthakerfögler (Piciformes)

Dükerfögler (Podicipediformes)

Sturemfögler (Procellariiformes)

Popegein (Psittaciformes)

Pteroclidiformes

Pinguinfögler (Sphenisciformes)

Steatornithiformes

Kadüülfögler (Strigiformes)

Suliformes

Kolibrifögler (Trochiliformes)

Trogoniformes

Spreegwurden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  • Det as en ringen fögel, diar sin aanj nääst beskat.[1]
  • En iaragen fögel skal a nääb uf![1]
  • Leewer ään fögel uun a poon, üs tjiin uun a loft.[1]

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Fögler – Saamlang faan bilen of filmer
Wikispecies Wikispecies hää en artiikel tu: Fögler 

Dåt uurset ap faan Johannes Petersen

Literatüür[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 Volkert Faltings an Reinhard Jannen: Fering-Öömrang Spreegwurdleksikon, Hüsem 2012
Detdiar sidj as uun det saamlang faan gud listen apnimen wurden.
Detdiar sidj as di 05. Jüüle 2012 uun det saamlang faan gud listen of portaalen apnimen wurden. Uun uugenblak jaft at diar 9 faan.