Hambörj

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


Hamburg
Landesflagge Hamburg
Berlin Breemen Breemen Hamborag Niidersaksen Bayern Saarlun Schleswig-Holstian Brandenburg Saksen Thüringen Saksen-Anhalt Mecklenburg-Föörpomern Baden-Württemberg Hessen Nuurdrhein-Westfalen Rheinlun-Pfalz Schweiz Bodensee Uastenrik Luksemborag Frankrik Belgien Tschechien Poolen Neederlunen Denemark Bornholm Stettiner Haff Halaglun Nuurdsia UastsiaKarte
Über dieses Bild
Details
Wappen des Landes Hamburg
Details
Hamburgfromair2.jpg
Basisdaten
Gurthair: 755,264 km² Plaats 15. ön Dütsklön
Iinuuners: 1.741.487 Plaats 13. ön Dütsklön
Büürern ön di km² 2.304 Iinuuners ön di km² Plaats 2. fan di Bundslönen, Plaats 3. fan di Staten ön Dütsklön
BIP: 95,815 Mrd. € (2012)
Hoogdi: 6 m aur't Weeter
Geografisk Laag: 53° 33′ N, 10° 0′ O53.5505555555569.99333333333336Koordinaaten: 53° 33′ N, 10° 0′ O
Tirenzone: Mereleuropeeisk Tir (MEZ)
UTC+1
Postkeentaalen: 20001–21149, 22001–22769, 27499
Fiirsnakerfuarwahl: 040
Autokeenteeken: HH
Gimiindinumer (AGS): 02 0 00 000
ISO 3166-2: DE-HH
UN/LOCODE: DE HAM
Ön't Nat: www.hamburg.de
Politik
Regiarendi Büürfööger: Olaf Scholz (SPD)
Regiarendi Partei: SPD
Plaatsfordiiling ön't Abgeordnetenhaus
(121 Sitze):
SPD 62
CDU 28
Bündnis 90/Die Grünen 14
FDP 9
Die Linke 8
Naist Wahl: 2015
Āpdiiling: 7 Bezirke, 104 Ortsdiilen
Stemen ön di Bundsreer: 3
Skilen alis töhop: 24,664 Mrd. € (März 2013)
Öndiil fan Bütlöners: 14 % (November 2012)
Öndiil fan aarbersluas Menskhair: 7,9 % (Mai 2011)[1]

Hambörj (öö. Hamborag, fe. Hamborig) as en bundeslönj än stää önj Nord-Tjüschlönj. Jü stää lait bai e Elbe, än as jü tweegrutste stää foon Tjüschlönj än jü soowentgrutste stää foon di Europäische Union. Deer booge 1,77 milion mansche (märts 2009).

Hambörj as en sportstää. Et jeeft tou profäsjonäle fäitbåålmoonschape, Hamburg SV (spaald önj e HSH Nordbank Arena) än FC St. Pauli (spaald önjt Millerntor-Stadion)än 780 sportfloosen ma 500.000 lasmoote.

Jü stää as berüümt for 'Reeperbahn', 'St. Pauli-Landungsbrücken', dåt rädjhüs, di 'Hamburger Dom' än forålem di siie Alster önj e banestää.

Histoori[Bewerke | kweltekst bewerke]

Hambörj önj 1800
  • Da jarste mansche kaame amenbai dåt 4e iirhunert önjt gebiit. Twasche dåt 4e än 6e iirhunert kaame da Saksen eefter dåt gebiit nordlich foon di Elbe.
  • Önj dåt iir 810 baget Charles di Grute en krastlike schörk önjt norde foon sin kiningrik. As ferbading for da saksische än slavische ståme, bage hi dåt Sloot 'Hammaburg' weer nü jü duumschörk as.
  • Önj dåt iir 831 wårt bai e Hammaburg en bäisduum foon Lodewik di Fromme grünläit. Kort eefter jü diiling foon dåt Frankische Rik kaama da fikinger än lääder da slaven önjt gebiit, än di oortbäisschop fleetet eefter Bremen.
  • Di noome 'Hammaburg' wårt jarst dokumimäntiirt önj 832.
  • Önj 1189 füng jü stää ruchte tou önjtwikling foon sin huuwen. Önjt madåler wårt jü stää en wichti säntrum for hoonel.
  • Önjtwikling foon stäämöör, wat diling nuch tu siien as önj da strootnoome sü as Steintor, Millerntor än Alstertor. Önj jüheere tid san uk foole kloostere baget.
  • 1270 Dåt Ordelbook gesäts treet önj kreeft.
  • 5 august 1284: Brönj önj e stää.
  • 292 Di rädj foon Hambörj wårt legislatiiwe måcht.
Jungfernstieg, 1895.
  • Önj 1350 as di pest önj Hambörj, 6000 düüse.
  • 1410 Hambörj füngt sin jarste ferfooting.
  • 1629 Hambörj as evangeelisch-luthers. Wilert di reformasjoon namt dåt inboogertål tu.
  • Önj dåt iir 1619 as Hambörj jü grutste stää önj Tjüschlönj.
  • 1813 - 1814 Hambörj wårt önj da Napoleonskrich önjfålen foon en russische floose.
  • 1815 Hamörj kamt bait Tjüsche Bund.
  • Prüüsen än Ååstenrik heewe krich ma Dånmark, Hambörj hiirt ai mör tu Dånmark.
  • Önj 1871 wårt Hambörj en diilj foon dåt Tjüsche Rik.
  • 1937 Hambörj füngt en pårt foon Needersaksen än Slaswik-Holstiinj, dåt dånsche Altona inklusiiwe.
  • Önj e Tweed Wråålkrich wårt mör as 50 % rungeniirt.
  • Döör jü stormflödj foon 1962 stärwe 315 mansche än 60.000 wårde ewakuiirt.

Administratiiwe iinjhäide[Bewerke | kweltekst bewerke]

Boroughs of Hamburg.jpg Hambörj as iinjdiilt önj krise ma näiden:

  • Hamburg-Mitte: Hamburg-Altstadt, Billbrook, Billstedt, Borgfelde, Finkenwerder, Hamm-Nord, Hamm-Mitte, Hamm-Süd, Hammerbrook, Horn, Kleiner Grasbrook, Klostertor, Hamburg-Neustadt, Neuwerk (ailönj önj e Elbe bai Cuxhuuwen), Rothenburgsort, St. Georg, St. Pauli, Steinwerder, Veddel, Waltershof
  • Altona: Altona-Altstadt, Altona-Nord, Ottensen, Ahrenfeld, Groß Flottbek, Iserbrook, Lurup, Osdorf, Blankenese, Nienstedten, Othmarschen, Rissen, Sülldorf
  • Eimsbüttel: Eidelstedt, Eimsbüttel, Harvestehude, Hoheluft-West, Lokstedt, Niendorf, Rotherbaum, Schnelsen, Stellingen
  • Hamburg-Nord: Alsterdorf, Eppendorf, Groß Borstel, Hoheluft-Ost, Winterhude, Fuhlsbüttel, Langenhorn, Ohlsdorf, Hamburg-Barmbek-Süd, Hamburg-Barmbek-Nord, Dulsberg, Hohenfelde, Uhlenhorst
  • Wandsbek: Wandsbek og områderne Alstertal, Bramfeld, Rahlstedt, Walddörfer med i alt 18 bydele
  • Bergedorf: Bergedorf, Lohbrügge, Vierlande, Marschlande
  • Harburg: Eißendorf, Gut Moor, Harburg, Heimfeld, Langenbek, Marmstorf, Neuland, Rönneburg, Sinstorf, Wilstorf, Wilhelmsburg, Altenwerder, Cranz, Francop, Hausbruch, Moorburg, Neuenfelde og Neugraben-Fischbek

Sii uk[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ekstärne haanewisinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

  1. Öndiil fan aarbersluas Menskhair ön Mei 2011. Ön: arbeitsagentur.de. Bundesagentur für Arbeit, ufrepen di 31. Mei 2011.