Henriette Herz

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Henriette Herz faan Anton Graff, 1792

Henriette Julie Herz (* 5. September 1764 uun Berlin; † 22. Oktuuber 1847 uk diar; bäären de Lemos) wiar skriiwer an ian faan dön wichtigst wiartswüfen faan literaarisk salongen faan det Ääder Romantiik uun Berlin. Hat wiar mä de dochter an skriiwer Marcus Herz befreid.

Leewent[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Henriette Herz enstamet faan en sefaardisk-jüüdsk familje: a föörfeedern faan hör aatj hed föör’t inkwisitschuun ütj Portugal flüchtet. Hör aalern wiar Benjamin Benveniste de Lemos (1711–1789), en uunkäänd dochter an direktöör faan det jüüdsk kraankenhüs uun Berlin an Esther de Charleville (1742–1817), en foomen faan en jüüdsk dochter. Henriette wurd fööraal uun muar spriiken böös gud ütjbiljet. Uun't ääler faan twaalew wurd hat mä de sööwentanj juar ääler dochter Marcus Herz ütjbroocht an tau juar lääder befreid. Marcus Herz, diar ham fol faan't Apkleering an fööraal san leerer Immanuel Kant ferskrewen hed, hääl uun hörens hüs föörleesingen auer Kant sin filosofii an feerd kreiser faan diskuschuunen tu wedenskapelk an filosoofisk teemen. Henriette san swaarponkt wiar iar literaarisk saagen an hat saamelt gau am hör en kreis faan jong maaner an wüfen, diar jo för't literatüür interesiaret.

Henriette Herz as üüs skriiwer knaap bedüüdend, man mä’t begrünjiging an feering faan ian faan det bekäändst literaarisk salongen (1780-1803) leistet Henriette Herz pioniirwerk.