Hrodna (Distrikt)

Tekst üüb Fering

De Hrodna Distrikt uun Witjruslun an det Hrodna Prowins

De Hrodna Distrikt (üüb Witjrüs: Гродзенскі раён Hrodzienski rajon, üüb Rüs: Гродненский район Grodnenskij rajon) as een faan a distrikten uun det Hrodna Prowins faan Witjruslun. Det hee 54.525 lidj (2009). At hoodsteed faan a distrikt as Hrodna.

Histoore

Föör 1795 wiar't gebiit faan a distrikt faan daaling dial faan Poolen-Liitauen. Uun detdiar juar, uun det traad dialing faan Poolen, wurd det twesken Preussen an Ruslun diald. At nuurdwaastdial ging tu Preussen an det öler dial ging tu Ruslun.

Det preussisk dial wurd lääder dial faan't Hertoochdoom faan Warschau, üüs detdiar lun 9. Jüüne 1807 grünjlaanjen wurd. Do wurd det dial faan Kongrespoolen efter't deellaag faan Napoleon; efter't ufskaafing faan detdiar köningrik 1867 wurd det dial faan det rüs prowins Weichsellun. Det rüs dial faan't gebiit bleew dial faan Ruslun üüs dial faan det Grodno Guwernement uun detheer tidj.

At hial gebiit wurd faan det tjiisk armee auer de Iarst Wäältkrich besaatet an wurd 1921 dial faan Poolen. Uun September 1939 wurd at gebiit dial faan Witjruslun. A distrikt wurd 15. Janewoore 1940 üüs dial faan det Belastok Prowins grünjlaanjen. Det wurd 1941-1944 weler faan det tjiisk armee besaatet. 1944 wurd a distrikt dial faan det Hrodna Prowins. De iar Salotskin Distrikt wurd 1959 an de iar Skidselj Distrikt 1962 wurd iin uun a distrikt apnimen.