Internatjunaal flagenalfabeet

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


N (November)
C (Charlie)

„N auer C“
(Nuadfaal)

At internatjunaal flagenalfabeet woort uun a siafaard brükt, am bööden faan ian skap tu en ööder mä signoolflagen tu schüüren.

Arke buksteew hää en aanj flag. An do san diar uk noch flagen för taalen an aparte mädialangen. A miast flagen haa tau bedüüdangen, iarst üs buksteew an do uk noch üs mädialang. Det flag A tun bispal bedüüdet uk: Ik haa en düker oner.

  1. türn: Buksteew
  2. türn: (ICAO-Alfabeet)
  3. türn: Internatsjunaal signoolflag
  4. türn: Morsecode
  5. türn: Ian-flagen-signool
  6. türn: Tuun-signool
  7. türn: Regata-signool[1]
Spreegfunk Signoolflag Morsecode Ian-flagen-signool Tuun-signool Regatatiaken
A Alfa
Alpha flag.svg
· −
„Ik haa en düker oner; hual di wech an keer suutjis föörbi.“ bluas oner „AP“ of „N“
B Bravo
Bravo flag.svg
− · · ·
„Ik haa gefeerelk fracht.“ protestflag
C Charlie
Charlie flag.svg
− · − ·
„Ja.“ det naist boonmarke as feranert wurden
D Delta
Delta flag.svg
− · ·
„Hual di wech faan mi; ich san behanert bi't schüüren.“ ja
E Echo
Echo flag.svg
·
„Ik anre man kurs auer tu schüürbuurd.“ ja
F Foxtrot
Foxtrot flag.svg
· · − ·
„Ik koon ei schüür; spreeg mi uun.“
G Golf
Golf flag.svg
− − ·
„Ik skal en luats haa.“
H Hotel
Hotel flag.svg
· · · ·
„Ik haa en luats uun buurd.“ bluas oner „AP“ of „N“
I India
India flag.svg
· ·
„Ik anre man kurs auer tu bakbuurd.“ ja Start-reegel 30.1 as iinsaat wurden
J Juliet
Juliet flag.svg
· − − −
„Hual di frei faan mi. Ik haa ial uun buurd an gefeerelk fracht.“
K Kilo
Kilo flag.svg
− · −
„Ik wal di uunspreeg.“
L Lima
Lima flag.svg
· − · ·
„Hual uun!“ ja Uun ääg: Informatjuunen för dialnemern wurd ferdiald
Üüb sia: Kom naier of fulge mi
M Mike
Mike flag.svg
− −
„Min maskiin häält; ik maage nian faard troch't weeder.“ Uunsteed faan en boonmarke
N November
November flag.svg
− ·
„Naan.“ Ufbreegen,
alianang: Turag tu a start;
auer „A“: Ufbreegen, daalang nään start muar;
auer „H“: Ufbreegen, muar signaalen uun ääg
O Oscar
Oscar flag.svg
− − −
„Maan (minsk) auer buurd!“
P Papa
Papa flag.svg
· − − ·
Di Blä Peter woort wiset, wan det skap uun a naist 24 stünj ütjluup wal. Hi as uk en tiaken för a sialidj uun ääg, dat jo un buurd kem skel, an för a skapsleeweranten, dat jo hör reegnang bring skel. / „Min need san fäästkimen (üüb sia).“ Uunkangangssignaal
Q Quebec
Quebec flag.svg
− − · −
„Uun buurd as ales sünj, ik bad am ferloof, widjer tu keeren“.
Det signaalflag „Q“ woort uk üs tolflag brükt.
R Romeo
Romeo flag.svg
· − ·
Hää üs iansagst flag nian bedüüdang muar.
S Sierra
Sierra flag.svg
· · ·
„Ik gung turag.“ ja Boon ufkört
T Tango
Tango flag.svg
„Hual di wech faan mi; ik faske mä en ööder skap.“
U Uniform
Uniform flag.svg
· · −
„Paase üüb. Gefoor.“
V Victor
Victor flag.svg
· · · −
„Ik brük halep.“
W Whiskey
Whiskey flag.svg
· − −
„Ik brük en dochter.“
X Xray
Xray flag.svg
− · · −
„Breeg din manööwer uf. Aachte üüb min signaalen.“ Enkelt turagrepen
Y Yankee
Yankee flag.svg
− · − −
„Ik driiw föör anker.“ Swäämwesten uuntji!
Z Zulu
Zulu flag.svg
− − · ·
„Ik brük en sleber.“ / „Ik saat need ütj (fasker).“ Startreegel 30.2 täält nü
0 Nadazero
0-Nadazero.svg
− − − − −
1 Unaone
1-Unaone.svg
· − − − −
Woort uk bi aliansiilern saat. bluas oner „AP“
2 Bissotwo
2-Bissotwo.svg
· · − − −
bluas oner „AP“
3 Terrathree
3-Terrathree.svg
· · · − −
bluas oner „AP“
4 Kartefour
4-Kartefour.svg
· · · · −
bluas oner „AP“
5 Pantafive
5-Pantafive.svg
· · · · ·
bluas oner „AP“
6 Soxisix
6-Soxisix.svg
− · · · ·
bluas oner „AP“
7 Setteseven
7-Setteseven.svg
− − · · ·
8 Oktoeight
8-Oktoeight.svg
− − − · ·
9 Novenine
9-Novenine.svg
− − − − ·
AP
ICS Answer.svg
Signaalbuk- an oonswaarflag Start woort fersköwen
auer 1–6: am 1–6 stünj
auer „A“: üüb en öödern dai;
auer „H“: muar signaalen uun ääg
1st Substitute
ICS Repeat One.svg
Iarst halepflag Aaltumaal wurd turagrepen
2nd Substitute
ICS Repeat Two.svg
Ööder halepflag
3rd Substitute
ICS Repeat Three.svg
Traad halepflag
(Tolflag)
4th Substitute
ICS Repeat Four.svg
Schuurd halepflag
Bahnmarke bleibt an Steuerbord liegen.svg
normoolerwiis: Boonmarke blaft schüürbuurd leien (nian amtelk reegel)
Bahnmarke bleibt an Backbord liegen.svg
Det as wel det äälst internatjunaal bekäänd flag an wiar auer juarhunerten det quarantäne-flag. Leeder as det faan piraaten auernimen wurden, iar siaruuwers uun't 18. juarhunert tu't duadenhood-flag auerging. Am det ei mä ööder flagen tu ferwakslin, füng det flag en 'swaalkenstört' an täält daalang üs flag "Bravo (Gefoor)". normoolerwiis: Boonmarke blaft bakbuurd leien (nian amtelk reegel)
Zielmarke.svg
Mual/aanj

A flagen kön enkelt, oober uk kombiniaret wiset wurd. Jo wurd faan boowen tu onern leesen, so ment t.b. „U“ auer „W“ : „Good Luck“ of „Gud rais“. An „N“ auer „C“ ment: „Ik san uun nuad“. Flook kombinatjuunen san uk hiamelk codes, so dat näämen witj, wat jo skapsfeerern besnaake.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferwisang efter bütjen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. International Sailing Federation Racing Rules of Sailing 2009–2012 (ingelsk)