Johannes Kepler
 Tekst üüb Fering
|
Johannes Kepler (* 27. Deetsember 1571 uun Weil der Stadt; † 15. Nofember 1630 uun Regensburg) wiar en tsjiisk natüürfilosoof, matemaatiker, astronoom, astroloog, optiker an ewangeelisk teoloog.
Leewent
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Hi wurd 27. Deetsember 1571 uun det frei rikssteed Weil der Stadt (wat nü dial faan Stuttgart as). San ualaatj, Sebald Kepler, wiar bürgermääster faan detheer steed. San aatj wiar Heinrich Kepler, en hanelsmaan, an sin mam wiar Katherina Guldenmann, diar en krüüswüfhood wiar an lääder faan hekserei uunklaaget wurd.
Faan 1594 tu 1600 wiar hi lunskapsmatemaatiker faan Steiermark uun Graz. Hi onerrachtet matemaatik bi det ewangeelisk stiftsskuul, wat det katoolsk Uniwersiteet faan Graz jinauersted. Uun Prag 1600-1601 wiar hi för’t iarst asistent faan de deensk astronoom Tycho Brahe, do keiserelk matemaatiker oner Keiser Rudolf II.. Detheer steling hääl hi onder a efterfulgern faan Rudolf, Matthias I. an Ferdinand II. tu 1627. Faan 1612 tu 1626 wirket hi üübtu üüs lunskapsmatemaatiker uun Linz. Tuletst tiinet hi Generool Wallenstein üüs astroloogisk beriader.
Johannes Kepler foon a natüürgesetsen, huarefter a planeeten jo am a san reer. Hi maaget at optik tu en feek faan wedenskapelk onerschüking an besteedigt ütjfinjingen, wat san tidjmaaker Galileo Galilei mä't teleskoop maaget hed. Hi täält diarmä tu a begrünjigern faan dön modern wedenskapen.
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons: Johannes Kepler – Saamling faan biljen of filmer