Zum Inhalt springen

Ualsibiirisk spriaken

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Jukagrisk)
Tekst üüb Öömrang
Koord fan Ualsibiirisk spriaken :
laachtblä: Europeesk dial faan Ruslun
laachtgüül: Asiaatisk dial faan Ruslun
ruusa: Jukagiirisk an Tschuktscho-Kamtschadaalisk an
green: Niwchisk spriaken

A Ualsibiirisk spriaken san en skööl faan sowat tjiin spriaken mä tuup amanbi 15.000 spreegern. Jo wurd uun Uastsibiirien snaaket.

Jo wiar al diar, iar ööder Altaisk spriaken tu Sibiirien iinwaanert san.

  • Jukag(ii)risk   3 spriaken, 2 diarfaan †   (40–200 spreegern)
    • Jukagiirisk (Oduulisk), 2 spriakwiisen: Nuurd (Tundra) an Süüd (Kolyma)
    • Omok †
    • Tschuwanisk †
  • Tschuktscho-Kamtschadaalisk   5 spriaken   (14.000 spreegern)
    • Tschuktscho-Korjakisk
      • Tschukot
        • Tschuktschi (Tschukot) (10.000)
      • Korjak-Aliutor
        • Korjak (Nymylan) (3.500)
        • Aliutor (200)
        • Kerek († of bal †)
    • Kamtschadaalisk
      • Itelmeenisk (Kamtschadaalisk) (100)
  • Niwchisk (Giljakisk)
    • Niwchisk (Giljakisk) (700)  3 spriakwiisen: Amur, Nuurd-Sachalin, Uast-Sachalin

Ünseeker iindialang

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ferlicht hiar tu detdiar skööl uk noch tu:

Literatüür

[Bewerke | Kweltekst bewerke]