Marie Curie
 Tekst üüb Fering
|
Marie Salomea Skłodowska-Curie (* 7. Nofember 1867 uun Warschau, Rüs Keiserrik; † 4. Jüüle 1934 bi Passy, Frankrik, bäären Maria Salomea Skłodowska) wiar en füüsikerin an cheemikerin faan poolsk ufkemst, diar uun Frankrik lewet an wirket. Hat onersoocht at strualing faan uraanferbinjingen an preeget för detheer det wurd „radioaktiiw“. Uun a raam faan hör forskingen foon hat tup mä hör maan Pierre Curie dön cheemisk elementen Poloonium an Raadium ütj. 1903 wurd hat a Nobelpris för Füsiik (tup mä Antoine Henri Becquerel an Pierre Curie) an 1911 a Nobelpris för Chemii tuspreegen.
Maria Skłodowska wiar a skuulmäästern Bronisława Boguska an Władysław Skłodowski hör füft kint. Hat wuks uun en dial faan Poolen ap, wat do tu det Rüsk Keiserrik hiard. Hat studiaret uun det hiamelk flän uniwersiteet (Uniwersytet Latający) uun Warschau - det wiar hiamelk, auer at onerracht uun det Poolsk Spriik ferbeden wurd.
1892 ging hat tu Pariis, am sin wedenskapelk studiarin uun't Fakulteet för Natüürwedenskapen faan Pariis (faculté des sciences de Paris) widjer tu maagin. Hat studiaret Chemii an Füsiik uun't Uniwersiteet Sorbonne. Uun detheer uniwersiteet wurd hat det iarst doosentin. Uun't uniwersiteet liard hat en öler liarer, de fraansöösk füüsiker Pierre Curie, keenen. De 26. Jüüle 1895 freid hat ham.
Sin wichtigst werk wiar at forsking faan strualer an't ütfinjing faan dön raadioktiif elementen Polonium an Radium.
Marie an Pierre Curie hed tau foomnen:
- Irène Joliot-Curie, diar üüs sin aalern 1935 mä san maan Frédéric Joliot-Curie a Nobelpris för Chemii för sin werken tu det konstelk raadioaktiwiteet fing; an
- Ève Curie, diar en wäältbekäänd biografii auer sin mam skreew an Henry Labouisse freid. Labouisse wurd at hood faan UNESCO. Uun a tidj hi hood faan't organisatschuun wiar, fing det 1965 a Nobelpris för Frees.
De 20. April 1995 wurd dön sterewelk auerrester faan Marie an Pierre Curie mä'n stootslik iin uun't Panthéon uun Pariis auerfeerd.