Mono Department (Beniin)
Tekst üüb Fering |
Det Mono Department (üüb Fraansöösk: Département du Mono) as en department uun de aafrikoons stoot Beniin. At department leit uun a süüdwaast faan’t lun. Uun a nuurd leit det Couffo Department, uun a uast det Atlantique Department an uun a waast Toogo. Det hee 497.243 lidj (2013)[1]. At hoodsteed as Lokossa.
Geografii
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Lunskap
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Laguunen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Det Grand-Popo Laguun, wat uun a süüd faan't regiuun leit.
Sian
[Bewerke | Kweltekst bewerke]De Ahémé Sia, wat uun a uast leit an dial faan't grens tu det Atlantique Department bildet. Öler sian uun't department san de Togbadji Sia an de Toho Sia
Indialing faan Ferwalting
[Bewerke | Kweltekst bewerke]At department hee seeks departmenten:
Komuun | Grate (km²)[2] | Lidj (2013)[2] | Hoodsteed | Koord | |
---|---|---|---|---|---|
1 | Athiémé | 220 | 56.483 | Athiémé | |
2 | Bopa | 365 | 96.281 | Bopa | |
3 | Comè | 163 | 79.989 | Comè | |
4 | Grand-Popo | 289 | 57.636 | Grand-Popo | |
5 | Houéyogbé | 290 | 101.893 | Houéyogbé | |
6 | Lokossa | 260 | 104.961 | Lokossa |
Befölkring
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Efter det 2013 folksteeling wiar at 497.243 lidj uun't department: 255.689 faan a lidj wiar wüfhööd an 241.554 karmen[2].
A taal faan a lidj efter ferleeden folksteelingen:
- 2002: 360.037.
- 1992: 281.245.
- 1979: 203.842[2].
Histoore
[Bewerke | Kweltekst bewerke]1999 wurd at nuurddial faan't department det Couffo Department.