Toogo

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag faan Toogo
Toogo uun Aafrika

Toogo [ˈtoːgo], amtelk det Toogoisk Republiik (üüb Fraansöösk: Togo [tɔˈgo] harke tu an République Togolaise), as en stoot uun a waast faan Aafrika. Uun a waast leit Ghaana, uun a uast Beniin an uun a nuurd Burkiina Faaso. At lun hee 6.191.155 lidj (2010)[1]. At hoodsteed as Lomé.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Geograafisk Laag[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At lun dialt grensen mä trii lunen. Det lingst grens (877 km) faan Toogo wurt mä Ghaana an det kurtst mä Burkiina Faaso diald. At lun hee uk en 644 km lung grens mä Beniin. A eeg as 56 km lung.

Lunskap[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De Agou Berig

Berger[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De huuchst berig uun't lun as de Agou Berig, wat 700 m huuch as. Dial faan de Sokbaro Berig leit uun't lun.

Struumer[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Struumer uun't lun san: de Oti Struum, de Koumongo Struum, de Kara Struum, de Mono Struum, de Anie Struum, de Amou Struum an de Sio Struum.

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Toogo hee fiiw regiuunen.

Regiuun Grate km2 Lidj (2010) Hoodsteed Koord
Centrale 13.317 617.871 Sokodé Togo Regions.png
Kara 11.738 769.940 Kara
Maritime 6100 2.599.955 Lomé
Plateaux 16.975 1.375.165 Atakpamé
Savanes 8470 828.224 Dapaong

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Toogolun (1915)

Faan 1884 ap tu 1916 wiar Toogo en tjiisk kolonii. De letst guwernöör (1912-1914) wiar Adolf Friedrich Albrecht Heinrich, Hertooch tu Mecklenburg. Britisk an fraansöösk saldooten naam August 1914 at kolonii. Efter a Iarst Wäältkrich wurd at uastdial faan't kolonii en fraansöösk Mandaat (Fraansöösk Toogolun), an det waastdial wurd en britisk Mandaat (Britisk Toogolun). Britisk Toogolun wurd 1956 dial faan Ghaana. Fraansöösk Toogolun wurd 27. April 1960 oner a nööm Toogo suwereen.

Efter Suwereniteet[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Sylvanus Olympio wiar de iarst president. Hi wurd 1963 uun en putsch ambroocht. Öler stootsboowenhööd wiar Emmanuel Bodjollé (diar feerer faan a putsch an tau daar uun 1963 feerer faan't lun wiar), Nicolas Grunitzky (1963-1967), Kléber Dadjo (diar feerer faan en öler putsch an 91 daar uun 1967 feerer faan't lun wiar), Gnassingbé Eyadéma (1967-2005), Bonfoh Abass (diar feerer faan't lun 68 daar uun 2005, twesken a turagtreed an wool faan Faure Gnassingbé).

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Faure Gnassingbé (2014)

Toogo as en republiik. A president sant 2005 as Faure Gnassingbé. At partei faan't regiaring as det Union pour la République. Gnassingbé wurd president efter a duas faan Gnassingbé Eyadéma, wat san aatj wiar. Auer fraagen auer san iinsteling üüs president, treed hi efter 20 daar turag. At wiar do en wool, huaruun hi tu a president weelet wurd. Det letst presidentskapswool wiar 25. April 2015. Gnassingbé fing 59% faan a woolen.

Bütjenpolitiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Toogo as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.

  1. www.citypopulation.de