[Automaatisk auerdraanj]
- 116 -
So üs 't hirr wes skall, as 't hirr loong
ei muar.
So üs 't hirr wes skall, as 't hirr loong ei muar:
Di Ünrochtfiardaghaid nammt hirr a Bowanhunn.
Well wi üs Rocht sjück, ja wi witj ei huar.
Hirr fu wi ? t ei üb dat hirr Lunn.
Hi, diar üss Rocht förskafi skull,
Bidrait üss. Hat as rian tu doll.
Ha wi an Sag an well 't ham klagi,
Witj wi förütj, diar Rocht do feit;
Ham, diar man Jill hä, skall 't well ragi;
At Spriakwurd sait: „Hi hä a Wöit."
Diar 't grattsta Rocht fan a Welt uck hä,
Feit dach nian Rocht, kon'm daialks se.
Wann a Könnang wost, wat wi well wedd.
Do liaw ick, ging 't uck nimmer gudd.
Auer a liagsta Dick hä hi sin Redd,
An det binammt üss Last an Mudd.
Hat as an ünrochtflardagan Man,
An diarbi bückater üs 'n Tann.
Diar ham bi Wai an Stiger mät,
Gongt ham hall ütj a Wai,
Mcii ham ei unlucki îor Förtrett.
Det wall dach well wat sai.
Sin Skellamstackan san ei ütjtuspregan ;
Det kon 'am frei sai, sanncr Le^an.