[Automaatisk auerdraanj]
- 118 -
So mannang än hä an gratt Bidriw,
Seenkt wass, hi skall hirr alltidj bliw,
Woort dach niks fan.
So 'n Durhaid brangt üs Gluw ei ine :
Wann di ledst Aanj' kommt, do well wi 'ns se,
Wat wi do 'ns sai.
A Duas hi lät ham ei bisteg,
Kommt seker an wass — det kon ei dreg —
Teeft würralk ei.
An Frag as 't, of hi as wellkimman,
An of wi wurd do gudd apriimman
Un 't Hemmalrick.
Lät allas gung nü, üs at wall:
Wi witj wass, wat för 'ri Wai 't henn skall,
Stänt stedag eban.
Wann det ledst Stünjgläs do as ütjleppan,
Do wurd wi fan a Welt uffreppan.
Ja, do skall 't knipp!
Mutt Regnskapp du do fan üs Wesen;
Do hallapt nian Bedgïn, uck nian Lesen,
As fölltaled.
Üb a Welt as 't Tidj ham tu bikiarn
An Godd an Jisum känan liarn
An hörns Gibett.
Üb an Siaman kommt at hard üb un ;
Üb a Sia as 't ei so üs üb 't Lunn,
Fält Last an Mudd.
Wann Godd do ei barmhartag as,
Do liawd ick seker, liawd at wass,
Ging 't nimmer gudd.