Zum Inhalt springen

Tasmaanien

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Tasmanien)
Tekst üüb Fering


Flag
Tasmaanien uun Austraalien

Tasmaanien (ingels: Tasmania; fölsis uk Tassie; ap tu 1853 Van-Diemens-Land) as en eilun bi a uaster kant faan a Indisk Ootseaan, wat amanbi 240 km am a süüd faan det austraalisk feestlun as. A begrip stäänt diartu för alike neemd austraalisk bundeslun. At bundeslun hee 509.965 lidj (2016)[1]. A hoodsteed as Hobart.

Det Bass Struat dialt Tasmaanien faan det austraalisk feestlun. Uun't struat san hög eilunen, diarfaan dön gratst King-Eilun, Flinders-Eilun an Cape Barren-Eilun san. De huuchst berig faan't bundeslun as Mount Ossa, wat uun det Madel Huuchlun leit.

Temperatüür, Rin of Snä uun Hobart, Tasmaanien
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 21,5 21,6 20,1 17,3 14,4 11,9 11,6 13,0 15,0 16,9 18,5 20,2 Ø 16,8
Min. Temp. (°C) 11,8 12,0 10,8 8,9 6,9 5,1 4,5 5,2 6,4 7,7 9,2 10,7 Ø 8,3
Rin of snä (mm) 47,8 40,5 45,5 52,2 47,1 54,3 53,2 52,6 51,5 63,0 55,0 57,4 Σ 620,1
Rindaar (d) 11,0 9,5 11,3 12,3 13,4 13,9 15,0 15,3 15,1 16,3 14,3 12,9 Σ 160,3
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
21,5
11,8
21,6
12,0
20,1
10,8
17,3
8,9
14,4
6,9
11,9
5,1
11,6
4,5
13,0
5,2
15,0
6,4
16,9
7,7
18,5
9,2
20,2
10,7
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
47,8
40,5
45,5
52,2
47,1
54,3
53,2
52,6
51,5
63,0
55,0
57,4
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Efter: WMO

Indialing faan Ferwalting

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

At bundeslun hee 29 lokaal ferwaltingsgebiiten (üüb Ingels: Local Government Areas). Luke diar: List faan Local Government Areas uun Tasmaanien.

Dön tjiin gratst steeden uun't bundeslun san:

# Steed Lidj (2021)[2]
1 Hobart 197.451
2 Launceston 80.943
3 Devonport 24.591
4 Burnie-Somerset 20.267
5 Ulverstone 12.723
6 New Norfolk 6153
7 Wynyard 5387
8 Dodges Ferry-Lewisham 5219
9 Latrobe 4456
10 George Town 4408

Tasmaanien wurd tu't manst föör 35.000 juar faan a nuurd ütj auer det feestlunferbinjing tu det tidj tu Austraalien besiidelt. At auerfluting faan det Bass Struat föör amanbi 12.000 juar isoliaret a iinwenern faan Tasmaanien faan a iinwenern faan't feestlun. 1642 siild Abel Tasman, en holuns siafoorer, mä a skeb Heemskerck an Zeehaen loongs a süüdeeg faan Austraalien an foon at eilun för a europeern. Hi neemd at eilun Van Diemensland, efter Anthonie van Diemen, diar a guwernöör faan dön Holuns Uastinjin wiar. 1803 saatet a briiten bi Risdon Cove bi de Derwent River det iarst europeeisk siidlung üüb Tasmaanien ap. 1856 wurd at eilun Tasmaanien amneemd.

Tasmaanien hee sant 1856 en parlament. At parlament hee tau koomern: at House of Assembly (de naist koomer) an de Legislative Council (de iarst koomer). En nei parlament wurt arke fjauer juaren direkt faan't folk weelet.

A baas faan a bundesstoot as a premier-minister (üüb Ingels: premier). Jeremy Rockliff as sant de 8. April 2022 a premier-minister faan't bundeslun.

Auer dat Tasmaanien dial faan en konstutsionel monarchii as, hee a bundesstoot en guwernöör, diar a köning of at köningin faan Austraalien fertreet.

  1. Australia:Tasmania, citypopulation.de
  2. Australia:Tasmania, citypopulation.de