Zum Inhalt springen

Samisk spriak

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Tersamisk)
Tekst üüb Öömrang
Samisk (Sámegiella)

Snaaket uun

Norweegen, Finlun, Sweeden an Ruslun
Spreegern ca. 24.000
Wedenskapelk
iindialang

Uraalisk spriaken

Amtelk Stant
Amtspriak faan Üs manertaalspriak gudkäänd uun enkelt gemeenen uun Finlun, Norweegen an Sweeden
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

ISO 639-2:

smi (ööder samisk spriaken)

ISO 639-3:

Samisk (uk Sami of Saami) as en skööl faan spriakwiisen uun det Uraalisk spriakenfamile. Diar san daalang wel son 24.000 spreegern, fööraal uun Sápmi („Laplun“ + Kola Hualeweilun, huar a Samen wene). A spriakwiisen uun Nuurd-Skandinaawien wik böös faanenööder uf. Det miast aktiif spriakwiis as Nuurd-Samisk.

Spriakwiisen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Samisk spriaken
Waast-Sami

1. Süüdsamisk (Norweegen, Sweeden): amanbi 700 spreegern.
2. Umesamisk (Sweeden): ~ 20.
3. Pitesamisk (Norweegen, Sweeden): ~ 10.
4. Lulesamisk (Norweegen, Sweeden): ~ 800.
5. Nuurdsamisk (Norweegen, Sweeden, Finlun): ~ 17.000 (75%).

Uast-Sami

6. Skoltsamisk (Finlun, Ruslun): ~ 400.
7. Inarisamisk (Finlun): 300–500.
8. Kildinsamisk (Ruslun): ~ 650.
9. Tersamisk (Ruslun): ~ 20.

Ütjstürwen

10. Akkalasamisk (Ruslun): † (2003)
11. Kemisamisk (Finlun/Ruslun): † (~1900)

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Samisk spriaken – Saamlang faan bilen of filmer