Algoritmus

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Al-Chwarizmi hää di algoritmus san nööm den.
Am a türn faan Hanoi amtusaaten, lingt en ianfachen algoritmus.

En algoritmus as en föörskraft, hü dü föörgung skel, am en probleem tu liasin. Diarför wurd enkelt straaler apfeerd, diar tuleetst tu't liasang feer.

Fööraal uun a kompjuuterprogramiarang spele sok algoritmusen en grat rol.

Bispal[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Di algoritmus faan Euklid as diar en bispal för, hü dü mä en uunwisang amgung skel, am di gratst gemiansoom dialer faan tau natüürelk taalen a an b tu finjen:

So loong a an b ei likedenang san
Tji det letjer taal faan det grater uf
Det diferens an det letjer taal wurd tu a an b
Wan a an b likedenang san, heest dü di gratst gemiansoom dialer (ggd) fünjen, ööders began faan föören

En kompjuuterprogram küd so ütjsä:

 function ggd(a,b)
   if a = b
     return a
   else if a < b
     return ggd(a, b-a)
   else
     return ggd(a-b, b)
 end

Mä a taalen 15 an 12 ging det so: 15, 12 -> 12, 3 -> 9, 3 -> 6, 3 -> 3, 3 STOP

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Algoritmusen – Saamlang faan bilen of filmer