Zum Inhalt springen

Mongoolisk spriaken

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Burjaatisk)
Tekst üüb Öömrang


Mongoolisk

Snaaket uun

Mongolei, Ruslun (Kalmükien, Burjaatien), Sjiina (Baner Mongolei), Afghanistaan (Herat)
Spreegern amanbi 7 miljuunen
Wedenskapelk
iindialang

Altaisk spriaken (ünseeker)

Amtelk Stant
Amtspriak faan MongoleiMongolei Mongolei
Baner Mongolei (Sjiina)
Kalmükien, Burjaatien (Ruslun)
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

mn

ISO 639-2:

mon

Mongoolisk spriaken san en spriakfamile uun a Mongolei, uun Sjiina an Ruslun, ferenkelt uk uun ööder lunen. Diar hiar 15 spriaken tu, diar temelk nai mäenööder san.

Bluas uun a Mongolei woort det mongoolisk skraft brükt, uun ööder lunen kyrilisk.

Mongoolisk spriaken mä muar üs 100.000 spreegern:

Spriak Spreegern Lunen
Mongoolisk 5 bit 6 Mio. Mongolei an Sjiina (Baner Mongolei)
Burjaatisk 450.000 Ruslun, Mongolei, Sjiina
Oiratisk 350.000 Mongolei, Sjiina
Santa (Dongxiang) 250.000 Sjiina
Kalmükisk (Kalmyk) 180.000 Ruslun
Mangghuer 150.000 Sjiina
Dagurisk (Daur, Dahuren) 100.000 Sjiina
Ordos (Urdus) 100.000 Sjiina
Mongoolisk spriaken uun Aasien
Taal Mongoolisk Burjaatisk Kalmükisk Ordos Moghol
1 нэг neg нэгэн negen негн negn nige(n), nege(n) nikah, nika(n)
2 хоёр hojor хоёр chojor хойр chojr kojor qeyår, qiar
3 гурав guraw гурбан gurban һурвн hurwn gurba(n) ghorbån, qurban
4 дөрөв döröw дүрбэн dürben дөрвн dörwn dörbö(n) dorbå, durba(n)
5 тав taw табан taban тавн tawn tabu(n) tåbun, tabun
6 зургаа surgaa зургаан surgaan зурһан surhan dschurgaa(n) åsun, essun, dschurgan
7 долоо doloo долоон doloon долан dolan doloo(n) dålån
8 найм najm найман najman нәәмн näämn naima(n) sålån, arban-i qiar uschkan
9 ес jes юһэн jühen йисн yisn jisü(n) tåsån, arban-i nikan uschkan
10 арав araw арбан arban арвн arwn arba(n) arbån, arban

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Mongoolisk spriaken – Saamlang faan bilen of filmer