Iarst Wäältkrich

Tekst üüb Fering

De iarst Wäältkrich wiar en krich twesken 1914 an 1918. De krich begant uun 28. Jüüle mä a krichsferklaarung faan Uasterrik-Ungarn uun Serbien. Hi naam en aanj uun 11. Nofember 1918 mä en woopenrau uun Compiègne. Uun a iarst Wäältkrich san amanbi 17 miljuun mensken störwen.

Bi ’t atentaat 28. Jüüne 1914 faan Sarajewo wurd a uasterriks troonfuliger ertshertoog Franz Ferdinand faan lasmaaten faan a rewolutschooneer onergrünjorganisatschoon Jong Bosnien ambroocht. At hoodmotiif faan at organisatschoon wiar at befreien faan Bosnien-Hertsegowinien faan at uasterrik-ungarisk reegiment mä ’t mual faan en ianigen faan a süüdslaawen oner feering faan Serbien.

Tu a 28. Jüüle 1914 ferklaaret Uasterrik-Ungarn Serbien a krich. Ruslun stään üüb a sidj faan Serbien an mobilisiiret sin armee för Serbien tu snaakin. Auer dat Tjiisklun mä Uasterrik-Ungarn ferbünjen wiar, ferklaaret det tu a 01 August 1914 Ruslun a krich mä ’t fulig, dat rusisk trupen iin uun Tjiisklun iinmarschiaret.

A Krich uun Euroopa

Süüduast Euroopa

Trii ofensiiwen faan uasterriks-ungarisk saldooten oner Oskar Potiorek twesken August an Deetsember 1914 jin Serbien kaam ei tu brud. Det iarst ofensiiw begand 12. August üüs det uasterriks-ungarisk füft armee auer de Drina struum ging. Det füft (an uk det naist) armeen sted en deellaag uun en slacht bi Cer (16.-24. August) ütj an toog ütj Serbien turag.

Luksemborig, Belgien an Frankrik

2. August 1914 tjiisk saldooten marschiaret iin uun Luksemborig iin. Grathertsoog Marie-Adélaïde saad order, dat luksemborgisk saldooten skul nian welerstant du. De like dai ded det tjiisk regiaring en ultimaatum uun Belgien, diaruun frii trochmarsch ferlangt wurd. Efter’t ütjslauen faan det belgisk regiaring det tu befulgen, begand tjiisk saldooten de öler dai iin uun Belgien iin tu marschiare. 4. August begand uungriper faan tjiisk saldooten uun det belgisk steed Lüttich. Tjiisk saldooten naam 16. August at steed. Det wiar det iarst grat uungripsoperatschuun faan strateegisk bedüüding, wat dön tjiisk saldooten ütjfeerd. Ian dai diarefter ferleet det belgisk regiaring Brüssel. 19. August toog belgisk saldooten tu waasten efter Antwerpen uf. De öler dai naam tjiisk saldooten Brüssel. 21 August begand det belaagring faan't steed Namur, diar 24. August nimen wurd. 28. September begand det belaagring faan Antwerpen, diar 10. Oktuuber nimen wurd.

7. August begand en fraansöösk ofensiiwe uun Elsass an dön fraansuusen naam de öler dai Mülhausen.

Öler slachten san:

A Slacht bi Verdun (1916)
A Slacht bi Passchendaele (1917)

Rüslun an Rumeenien

Auer dat tau rüs armees uunjin dön uunoomen faan det Schlieffen Plaan ünferwaans ääder, nemelk tau wegen efter a began faan a krich, iin uun Uastpreussen iindroong, wiar at laag uun at uastfront för det Tjiisk Rik iarstens böös swaar. Dön tjiisken wiar auer de Schlieffen-Plaan uun hör uastfront iar defensiiw iinstääld, bluat hög rüs-pools grenssteeden wiar besaatet wurden. Efter a slacht bi Gumbinnen (19.-20. August) mooste dön tjiisk saldooten uun Uastpreussen turag tu tjin. Jo wurd starker maaget an generoolmajoor Erich Ludendorff an generoolooberst Paul von Hindenburg wurd hör komandöörn. Jo iinfeer at seekrin faan Uastpreussen mä en siig uun a slacht bi Tannenberg faan 26. ap tu 31. August.

A Krich uun Aafrika

Toogolun (1914)

Det tjiisk kolonii wurd efter at ütjbreeg faan a krich gau faan hör naibüüren nimen. 7. August 1914 marschiaret britisk saldooten ütj Ghaana faan daaling (iar Gulküst) an fraansöösk saldooten ütj Beniin faan daaling (iar Dahomey) iin, saner ap üüb jinweer tu draapin. 27. August 1914 wurd Toogolun tu dön Briten auerden.

Kameruun (1914–1916)

A stridj uun Kameruun wurd 24. August 1914 mä a beskoot faan a eeg troch det britisk kanoonenbuat Surprise eebenmaaget. Tjiisk saldooten küd jo at kolonii tau juar hual. 1916 jeew det letst garnisoon uun Mora tu britisk saldooten auer.

Uastaafrika (1914–1918)

Tjiisk Uastaafrika wiar uun det hial düür faan de Iarst Wäältkrich amstreden. 2. August 1914 fing de guwernöör Heinrich Schnee a bööd faan det tjiisk mobiilmaching uun Euroopa. Det kolonii weeret ham oner Paul von Lettow-Vorbeck ferbeden. 15. August 1914 besaat tjiisk saldooten jin letjet welerstant det steed Taveta, wat uun Britisk Uastaafrika leit. At besaating faan Taveta broocht dön Briten tu enskiasing, 4.000 indisk saldooten efter Mombasa tu bringen, wat uf September uunkaam. At lunigen faan dön Briten bi Tanga 2. Nofember 1914 wurd en ünlok för at britisk sidj. Von Lettow-Vorbeck twoong dön britisk saldooten uun a slacht bi Tanga (2.-4. Nofember 1914) iarstens tu a turagtooch. För det tjiisk strategii faan turagtööger an gerilja-taktiken küd jo dön tjiisk saldooten föör Tjiisk Uastaafrika ap tu a aanj faan a krich hual.

Süüdwaastaafrika (1915)

Efter uun Euroopa a krich ütjbreegen wiar, teft jo uun Tjiisk Süüdwaast Aafrika en uungrip faan Süüdaafrika ütj uf, wat mä det Ferianigt Köningrik frinjelk wiar. Diarfaan rep jo 8. August det mobiilmaaging ütj an ewakuiart en 50 kilomeeter briad strimel loongs at grens tu Süüdaafrika. Det süüdaafrikoons parlament beslood 9. September uun a krich dial tu nemen.

Iarst skööd fool al 13. September 1914 bi at putsenstatschuun faan Nakop an Ramansdrift an al 19. September besaatet süüdaafrikoons saldooten uun starkhaid faan 2000 karmen at Lüderitzbocht. Een dai leeder auerskreed en ufdialing faan süüdaafrikoons saldooten a Oranjestruum, diar dach faan dön tjiisk saldooten uun a slacht bi Sandfontein (24.-26. September) turagslaanjen wurden küd. Diarefter ferlaagret dön süüdaafrikooners hör uungriper weler uun at Lüderitzbocht an küd diar loongs at boonliinje ap tu 9. Nofember 70 kilomeeter iin uun’t inlun föörstup. Uun Marts 1915 marschiaret süüdaafrikoons saldooten faan Walfischbai ütj iin uun’t rachting Keetmanshoop, wat jo 19. April iin uun a hunen fool.

Uun a süüd moost dön tjiisk saldooten at auermeecht faan a fiind woke an toog jo efter nuurden turag. Began Mei ferlai guvernöör Theodor Seitz sin amtssat faan Windhoek efter Grootfontein. Efter dön süüdaafrikoons saldooten dön tjiisk weerer uk uun a nuurd imer widjer turagkröget hed, beed guvernöör Seitz tu de süüdaafrikoons generool Botha 21. Mei 1915 ferjiiws en woopenrau uun. Mä det kapitulatschuun faan dön tjiisk saldooten 9. Jüüli 1915 wiar a stridj tu aanj.

A Krich uun Aasien

Det tjiisk kolonii Kiatschow wurd uun det belaagring faan Tsingtau jin jaapaans saldooten weeret, ap tu materiaal an munitschuun apbrükt wiar. Jaapaans saldooten lunigt 2. September 1914 bi Longkou an 18. September bi Laushanbocht. Det belaagring faan't steed Tsingtau begand 28. September 1914. At kapitulatschuun wiar 7. Nofember 1914.

A Aanj

Uun a somer faan 1918 beslood Hindenburg an Ludendorff noch ian feer a krich tu wanen. A tjiisken fool uun trii steeden uun, bi de Marne, de Somme, an bi Ypern. Jo bal loket, man auer a ameerikoonern kaam uun wiar at nian trochbreeg, an wurd a tjiisken uun a harewst faan 1918 turagkröget.

Uun a harewst 1918 slood at Türkei an Bulgaarien woopenraun. Uasterrik-Ungarn fuligt de 3. Nofember. Uun Tjiisklun bruch en staheu ütj, an't lun wurd en republiik. Det nei regiaring fordert en woopenrau uun. A krich kaam 11 Nofember tu aanj.

Luke uk

Naist Wäältkrich