Jurtkamst foon di frasche spräke

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Wikipedia-logo-v2-frr.svg Jüdeer artiikel "Jurtkamst foon di frasche spräke" as eksklusiif aw't Nordfrasch Wikipedia!
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


Bielde II. Tuhuupestaling foon dåt frasch

Tuhuupestaling[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Dåt nordfrasch (dt. Nordfriesisch) önjtståmt önj et ålgemiin dåt üüljfrasch, ouers dåt jeeft uk önjdiile üt oudere spräke. Bil II wist önj en büüljkediagram jü fertreesing foon da diile foon dåt frasch foon diling, jarst leefts önj dåt weestfrasch, dan önj jü apårdi spräkwise foon dåt weestfrasch ailönj Schiermonnikoog, än dan deereefter önj saterfrasch än dan önj et mooringer nordfrasch. (Da oudere nordfrasche spräkwise san ai bekiiked wörden än koone nuch ouers weese). Da långste büüljke (rüüdj) ferteele, dåt süwat 90% foon dåt frasch foon diling üt dåt üüljfrasch ståmt.

Dan san (gräine büüljke) önj dåt weestfrasch süwat 5% foon da uurde for nai biled wörden, önj dåt satersch bloot 1% än önj dåt mooringer nordfrasch 2%. Sü'n naibiling as t.b. jütids önjt stää for üüljfrasch tha. Da weene büüljke jeewe di gehalt an holönjsch unti plååttjüsch än dåt as aw starkste önj dåt satersch fertrin ma 11%. Sü'n uurd as niks, weerfor dåt üüljfrasch nâwet häi (weestfrasch neat) än dåt nordfrasch jü naibiling ninte.

Tuleest fane we dan as gööle büüljke nuch diile üt oudere spräke (0,2% önj dåt satersch, t.b. juust üt frånsch juste). Dåt nordfrasch heet deerbai nuch 2,2% üt dåt dånsch ouernümen, as ai 'nicht', unti 'oder' (üüljfrasch jef).

Gehalt an karakteristisch frasch[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Bielde IV. Önjdiile an karakteristisch frasch

Önj e gehalt an üüljfrasch stimt dåt nordfrasch ålsü teemlik gödj ma da oudere frasche dialäkte. Hiilj ouers wårt dåt, wan huum löket eefter karakteristisch frasch (bil IV), dåt san uurde, da huum an jare form as üüljfrasch kåne koon. Tun biispel üt as en gödj frasch uurd (üüljfrasch ut), ouers följk koon dåt deerbai ai siinj, ouerdåt dåt aw plååttjüsch bål glik as. Deeriinj as eefter hiilj klåår as frasch tu kånen (üüljfrasch efter).

Önj bil IV siie we nü, dåt dåt saterfrasch 39% karakteristisch frasch önjthålt (rüüdje büüljke), bål süfoole as dåt originäl üüljfrasch (42%) än foole mör as dåt weestfrasch, wilt dåt nordfrasch ma 31% deertwasche stoont. Wan uk ai ål dåt üüljfrasch bewåård as, sü siie we duch, dåt foole foon dåt bewåård blaawene karakteristisch as: önj dåt nordfrasch 39% än önj dåt satersch sügoor 47% (gräine büüljke). Forålem da saterfrasche heewe ålsü mååst karakteristische uurde üt dåt üüljfrasch bewåård än dåt djüset deeraw haane, dåt ja dåt as hiimlike spräke brükt heewe, wälj deeram dåt ja schapere än hoonelsmoons wjarn. Önj dåt nordfrasch as dåt wat maner.

Da hiilj latje rüüdje büüljke jeewe di önjdiil an karakteristisch frasche uurde önj da naiber-dialäkte. For dåt Saterlönj as deerbai forålem intresant dåt groningisch (Grinslânsk), dåt ham as plååttjüsch aw iir frasch gebiit ferglike leet ma dåt ååstfrasch plååttjüsch. Jüst sü koon huum dåt ouder plååttjüsch gebiit aw e näide foon Saterlönj ferglike ma dåt an dåt weestfrasch gränsende stälingwärfisch (Stellingwerfsk) ma bloot 0,1% karakteristisch frasch. Dåt plååttjüsch aw e näide foon Nordfraschlönj as ai unersoocht wörden.

Link[Bewerke | Kweltekst bewerke]

(Dåtdeer stuudium basiirt aw da 197 mååst forkaamene uurdtype än deerma aw 65% foon jü däilik spräke, jü 'parole').