Zum Inhalt springen

Lunda Norte (Prowins)

Faan Wikipedia
Tekst üüb Fering
Lunda Norte Prowins uun Angoola

Lunda Norte (üüb Portugiisk: A Província da Lunda Norte) as en prowins uun de aafrikoons stoot Angoola. At prowins as efter det Lunda Rik neemd an leit uun a nuurduast faan't lun. Uun a nuurd an uast leit det DR Kongo, uun a süüd det Lunda Sul Prowins an uun a waast det Malanje Prowins. Det hee 862.566 lidj (2014). At hoodsteed as Dundo.

De Uanda Struum an de Cuengue Struum haa hörens hööd uun a maden faan't prowins. Dön tau struumer luup iin uun det DR Kongo. De Cuango Struum leept troch a waast faan't prowins. Öler struumer, wat troch at prowins luup san: de Cuilo Struum, de Luangue Struum an de Chicapa Struum. De Cassai Struum bildet dial faan't grens mä det DR Kongo

Steeden uun't prowins san: Cambulo, Capenda Camulemba, Caungula, Chitato, Cuango, Cuílo, Lubalo, Lucapa an Xá Muteba.

Indialing faan Ferwalting

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Lunda Norte Prowins hee njüügen kreiser (municípios), wat iin uun komuunen (comunas) diald wurd.

Kreis Grate Lidj (2014)[1] Hoodsteed
1 Cambulo 112.875 Cambulo
2 Capenda-Camulemba 53.767 Capenda-Camulemba
3 Caungula 27.099 Caungula
4 Chitato 195.665 Chitato
5 Cuango 173.362 Cuango
6 Cuílo 19.720 Cuílo
7 Lubalo 18.301 Lubalo
8 Lucapa 146.719 Lucapa
9 Xá Muteba 52.442 Xá Muteba

Faan det sööwentanjst ap tu det njüügentanjst juarhunert wiar at prowins dial faan det Lunda Rik. 1884 wurd det dial faan det portugiisk kolonii faan Angoola. Diarefter, ap tu 1895, wurd at prowins dial faan det Lunda Distrikt. Do wiar det en distrikt faan 1895 ap tu 1978. Uun detdiar juar wurd at distrikt en prowins[2].

Ianselefterwisen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
  1. Websidj faan a Instituto Nacional de Estatística de Angola, "Lunda Norte," Censo 2014. Archiwiaret faan det originool di 29. April 2018. Ufrepen di 1. Oktuuber 2017.
  2. Agência Angola Press