Demokraatisk Republiik Kongo

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag faan't Demokraatisk Republiik Kongo

At Demokraatisk Republiik Kongo [ˈkɔŋgo] (üüb Fraansöösk: République Démocratique du Congo; faan 1971 ap tu 1997 Zaire (üüb Fraansöösk: Zaïre; ufkurtet DR Kongo, Kongo (Kinshasa), Kongo-Kinshasa of de Kongo), as en republiik uun a maden faan Aafrika. Uun a nuurd leit det Madelaafrikoons Republiik, uun a nuurduast de Süüdsudaan, uun a uast lei Uganda, Ruanda, Burundi, Tansaniia, uun a süüduast leit Sambia, uun a süüdwaast Angoola, uun a waast de Atlantisk Ootseaan an at Republiik Kongo. At lun hee 79.375.136 lidj. At hoodsteed as Kinshasa.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Geograafisk Laag[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det DRK as det naistgratst lun uun Aafrika. De lingst grens (2646 km) faan't lun wurt mä Angoola an det kurtst (221 km) mä Ruanda diald. Det dialt uk en 2332 km lung grens mä Sambia, en 1747 km lung mä det Madelaafrikoons Republiik, en 1229 km lung mä’t Republiik Kongo, en 877 km lung mä Uganda, en 714 km lung mä Süüdsudaan, en 479 km lung mä Tansaniia an en 236 km lung mä Burundi. A eeg as 37 km lung.

Berger[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De huuchst berig uun det DR Kongo as Stanley Berig, wat 5109 m huuch as. Öler huuch berger san: Emin Berg (4798 m), Karisimbi Berg (4507 m), Mikeno Berig (4437 m), Visoke Berig (3711 m), Sabyinyo Berig (3634 m), Mohi Berig (3480 m) an Nyiragongo Berig (3470 m).

Struumer[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De Kongo Struum leept troch at lun iin uun at Atlantik.

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Prowinsen faan det DR Kongo

Sant 2015 hee det DR Kongo ian steedprowins (Kinshasa) an 25 prowinsen.

# Prowins Hoodsteed Grate
(km²)
Lidj
(2006)
17 Bas-Uele Buta 148 331 1 093 845
21 Équateur Mbandaka 103 902 1 626 606
26 Haut-Katanga Lubumbashi 132 425 3 960 945
24 Haut-Lomami Kamina 108 204 2 540 127
15 Haut-Uele Isiro 89 683 1 920 867
14 Ituri Bunia 65 658 4 241 236
6 Kasaï Luebo 95 631 3 199 891
7 Kasaï-Central Kananga 60 958 2 976 806
8 Kasaï-Oriental Mbuji-Mayi 9 481 2 702 430
1 Kinshasa Kinshasa 9965 12 071 000 (2016)
2 Kongo-Central Matadi 53 920 5 575 000
3 Kwango Kenge 89 974 1 994 036
4 Kwilu Kikwit 78 219 3 637 000
9 Lomami Kabinda 56 426 2 048 839
25 Lualaba Kolwezi 121 308 1 677 288
5 Mai-Ndombe Inongo 127 465 1 768 327
11 Maniema Kindu 132 520 2 333 000
19 Mongala Lisala 58 141 1 793 564
13 Nord-Kivu Goma 59 483 6 655 000
18 Nord-Ubangi Gbadolite 56 644 1 037 000
10 Sankuru Lusambo 104 331 1 007 000
12 Sud-Kivu Bukavu 65 070 5 772 000
20 Sud-Ubangi Gemena 51 648 2 744 345
23 Tanganyika Kalemie 134 940 2 482 009
16 Tshopo Kisangani 199 567 2 614 630
22 Tshuapa Boende 132 957 1 316 855

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Faan 1885 ap tu 1908 wiar at lun üüs priwaat eegendoom faan a belgisk köning Leopold II. a Kongo-Freistoot. Uun 1908 wurd det en belgisk koloni. 30. Juni 1960 wurd at lun suwereen. Joseph Kasavubu wiar de iarst president.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Bütjenpolitiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det DR Kongo as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]