Demokraatisk Republiik Kongo

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Flag faan det Demokraatisk Republiik Kongo
Det Demokraatisk Republiik Kongo uun Aafrika

Det Demokraatisk Republiik Kongo [ˈkɔŋgo] (üüb Fraansöösk: République Démocratique du Congo; faan 1971 ap tu 1997 Zaire (üüb Fraansöösk: Zaïre; ufkurtet DR Kongo, Kongo (Kinshasa), Kongo-Kinshasa of de Kongo), as en republiik uun a maden faan Aafrika. Uun a nuurd leit det Madelaafrikoons Republiik, uun a nuurduast de Süüdsudaan, uun a uast lei Uganda, Ruanda, Burundi, Tansaniia, uun a süüduast leit Sambia, uun a süüdwaast Angoola, uun a waast de Atlantisk Ootseaan an at Republiik Kongo. At lun hee 79.375.136 lidj. At hoodsteed as Kinshasa.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Geograafisk Laag[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det DRK as det naistgratst lun uun Aafrika.

At lun dialt grensen mä njüügen lunen. De lingst grens (2646 km) faan't lun wurt mä Angoola an det kurtst (221 km) mä Ruanda diald. Det dialt uk en 2332 km lung grens mä Sambia, en 1747 km lung mä det Madelaafrikoons Republiik, en 1229 km lung mä’t Republiik Kongo, en 877 km lung mä Uganda, en 714 km lung mä Süüdsudaan, en 479 km lung mä Tansaniia an en 236 km lung mä Burundi. A eeg as 37 km lung.

Berger[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De huuchst berig uun det DR Kongo as de Stanley Berig, wat 5109 m huuch as. Öler huuch berger san de Emin Berg (4798 m) an de Mohi Berig (3480 m).

Det DR Kongo hee sööwen ialberger, wat bi of nai bi a grensen mä Uganda an Ruanda lei. Jo san faan a nuurd tu a süüd:

Struumer[Bewerke | Kweltekst bewerke]

De Kongo Struum leept troch at lun iin uun at Atlantik.

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Prowinsen faan det DR Kongo

Sant 2015 hee det DR Kongo ian steedprowins (Kinshasa) an 25 prowinsen (üüb Fraansöösk: Provinces, üüb Kongo: Bizunga).

# Prowins Grate
(km²)
Lidj
(2006)
Hoodsteed
17 Bas-Uele 148.331 1.093.845 Buta
21 Équateur 103.902 1.626.606 Mbandaka
26 Haut-Katanga 132.425 3.960.945 Lubumbashi
24 Haut-Lomami 108.204 2.540.127 Kamina
15 Haut-Uele 89.683 1.920.867 Isiro
14 Ituri 65.658 4.241.236 Bunia
6 Kasaï 95.631 3.199.891 Luebo
7 Kasaï-Central 60.958 2.976.806 Kananga
8 Kasaï-Oriental 9481 2.702.430 Mbuji-Mayi
1 Kinshasa 9965 12.071.000 (2016) Kinshasa
2 Kongo-Central 53.920 5.575.000 Matadi
3 Kwango 89 974 1 994 036 Kenge
4 Kwilu 78.219 3.637.000 Kikwit
9 Lomami 56.426 2.048.839 Kabinda
25 Lualaba 121.308 1.677.288 Kolwezi
5 Mai-Ndombe 127.465 1.768.327 Inongo
11 Maniema 132.520 2.333.000 Kindu
19 Mongala 58.141 1.793.564 Lisala
13 Nord-Kivu 59.483 6.655.000 Goma
18 Nord-Ubangi 56.644 1.037.000 Gbadolite
10 Sankuru 104.331 1.007.000 Lusambo
12 Sud-Kivu 65.070 5.772.000 Bukavu
20 Sud-Ubangi 51.648 2.744.345 Gemena
23 Tanganyika 134.940 2.482.009 Kalemie
16 Tshopo 199.567 2.614.630 Kisangani
22 Tshuapa 132.957 1.316.855 Boende

Befölkring[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Spriiken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det amtelk spriik faan't lun as Fraansöösk.

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Faan 1885 ap tu 1908 wiar at lun üüs priwaat eegendoom faan a belgisk köning Leopold II. a Kongo-Freistoot. Uun 1908 wurd det en belgisk koloni. 30. Juni 1960 wurd at lun suwereen. Joseph Kasavubu wiar de iarst president.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det DR Kongo as en republiik. A president faan't lun sant 2001 as Joseph Kabila.

Bütjenpolitiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det DR Kongo as lasmoot faan dön Feriand Natschuunen sant 20. September 1960.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]