Zum Inhalt springen
Wiis sa gur
en mel' Di ön.
Wees so gud
an melde di uun.
Weesegödj
än mald de önj.


Sekund

Faan Wikipedia
(Widjerfeerd faan Nanosekunde)
Tekst üüb Öömrang
Miat
Norm SI-süsteem
Nööm Sekund
Tiaken s1)
Füsikaalisk grate Tidj, Tidjrüm
Formeltiaken t
Dimension Tidj
Dimensionsümbool T
Uun SI-Ianhaiden SI grünjmiat
Uun CGS-Ianhaiden CGS grünjmiat
Uun Planck-Ianhaiden 1 s = 1,9·1043
Näämd efter lat. pars minuta secunda
„di ööder letjer dial“ faan en stünj
(efter det minüüt)
Luke uk diar: Juar, Muun, Dai, Stünj, Minüüt.
1) Iar uk: .

At Sekund – faan lat. pars minuta secunda as en grünjmiat uun't SI-süsteem för at tidj[1]. Uun a ualdai as't di 86.400st dial (24x60x60) faan a dai.

Di dai as oober leewen ei likelung. Sodenang brükt a füsiik en beeder bestemang:

1 Sekund woort fäästlaanj üs det tidj, huar det Caesiumnuklid 133Cs 9.192.631.770-sis hör tustant anert[1]. Diaram het detdiar sekund uk „atoomsekund“.

Bröökdialen

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
  • 1 Attosekund = 0,000 000 000 000 000 001 Sekunden = 10-18 Sekunden
  • 1 Femtosekund = 0,000 000 000 000 001 Sekunden = 10-15 Sekunden
  • 1 Pikosekund = 0,000 000 000 001 Sekunden = 10-12 Sekunden
  • 1 Nanosekund (ns) = 1000 Pikosekunden = 0,000 000 001 Sekunden = 10-9 Sekunden
  • 1 Mikrosekund (µs) = 1000 Nanosekunden = 0,000 001 Sekunden = 10-6 Sekunden
  • 1 Millisekund (ms) = 1000 Mikrosekunden = 0,001 Sekunden = 10-3 Sekunden
  • 1 Sekund = 1000 Millisekunden
  • 1 Minüüt = 60 Sekunden
  • 1 Stünj = 60 Minüüten = 3600 Sekunden
  • 1 Dai = 24 Stünjen = 1440 Minüüten = 86.400 Sekunden
  1. Hochspringen nach: 1,0 1,1 Bureau International des Poids et Mesures (Hrsg.): The International System of Units (SI) (PDF)