SI-süsteem

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Trii lunen haa det SI-süsteem noch ei gudkäänd: USA, Liberia an Myanmar.

Det SI-süsteem (faan't fransöösk : Système international d’unités) as en internatsjuunaal ferianboorang för füsikaalisk miaten. Hat hää det "MKS-süsteem" (efter: Meeter-Kilogram-Sekund) ufliaset.







SI grünjmiaten[Bewerke | kweltekst bewerke]

Miat an
Dimensjuun
Miat Dimensjuun Ianhaid Tiaken Beskriiwang faan't ianhaid
Lengde l L Meeter m Lengde faan di wai, di det laacht uun 1 / 299.792.458 Sekund brükt.[B 1]
Mase m M Kilogram kg At Kilogram as det miat faan't "urkilogram".
Tidj t T Sekund s Hinget tuup mä't frekwens faan't Caesium-Isotoop 133Cs (9.192.631.770/s).
Struummäächt I I Ampere A Määcht faan en likstruum, diar tesken tau struumfeerern, diar 1m paraleel luup, üüb en lengde faan 1m en krääft faan 2 × 10−7 Newton ütjmaaget.[B 2]
Temperatuur T Θ Kelvin K 1 / 273,16 dial faan't termodünaamisk weedertemperatuur, wan't begant tu friisen.[B 3]
Mengde n N Mol mol At mengde woort ferglikt mä a atoomen faan 0,012 kilogram faan't Karboon-isotoop 12C.[B 4]
Laachtmäächt IV J Candela cd Hinget tuup mä't strualin faan en laacht üüb't frekwens 540 × 1012 Hz[B 5] mä en määcht faan 1 / 683 Watt.
  1. Di wäärs för det faard faan't laacht uun a leesag rüm as genau 299\,792\,458 \; \mathrm{m}/\mathrm{s}.
  2. Sodenang as det magneetisk grünjmiat μ0 genau 4 · π × 10−7 H/m .
  3. Sodenang frist det weeder ei gans akeroot bi 0 °C , man bi 273,16 K (= 0,01 °C). Wan det weeder genau begant tu friisen, hinget faan a isotoopen uf, diar uun det weeder san.
  4. Sodenang as det molaar mengde faan 12C genau 12 × 10−3 kg/mol (= 12 g/mol).
  5. Det as en waagenlengde faan amanbi 555 nm

Bluas Kilogram, Sekund an Kelvin san echt grünjmiaten uun a natüür, aal jo ööder miaten hinge weder diarfaan uf:

  • Meeter faan Sekund
  • Mol faan Kilogram
  • Ampere an Candela faan Meeter, Kilogram an Sekund

Miaten an ianhaiden[Bewerke | kweltekst bewerke]

Aal jo ööder miaten an ianhaiden uun a füsiik hinge faan jo 7 SI-grünjmiaten uf. So as tun bispal:

  • det ianhaid för't krääft 1 N (Newton) = 1 J/m = 1 m·kg·s−2
  • det ianhaid för't frekwens 1 Hz (Hertz) = 1/s = s-1
  • det ianhaid för't elektrisk lääs 1 C (Coulomb) = 1 A · 1 s