Süüd-Slavey spriak

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Süüd-Slavey spriak

Snaaket uun

Kanada
Spreegern 2310 (2006)
Wedenskapelk
iindialang
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-2:

den

ISO 639-3:

xls

Süüd-Slavey spriak of Dene Tha spriak (aanj nööm: Dene Dháh, Dene Zhatié ᑌᓀ ᔭᕠᐁ ; ingelsk: Dene Tha, Dene Dháa, South Slavey (derogatory), Slavey proper, Dene, Etchaottine) as det atapaskisk slavey spriak faan't Süüd-Slavey fulk (Dene Thaʼ ᑌᓀ ᒐ) uun Nuurd-Ameerikoo. Snaaket woort det faan amanbi 2310 minsken fööraal uun a Nuurdwaast-Teritoorien, Alberta an British Columbia uun Kanada.

1998 : 2620 snaake
2006 : 2310 snaake

Spriakwiisen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Süüd-Slavey spriakwiisen[1]:

  • Kátłʼodehche dialect
  • Bistcho spriakwiis (aanj nööm: Kegúnht’u; ingelsk: Bistcho Lake dialect)
  • Assumption/Habay spriakwiis (aanj nööm: Xewónht’e; ingelsk: Assumption/Habay dialect)
  • Fort Vermilion/Eleshe spriakwiis (aanj nööm: Xewónst’e; ingelsk: Fort Vermilion/Eleshe dialect)

Bispalen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Kátłʼodehche dialect

  • Dene Slavey
  • Dene edenédlı̨e Slavey persuun
  • dene minsk
  • deneke fulk
  • denezhu maan
  • ... gotʼı̨ı̨ ... fulk
  • edı̨htłʼéh ghágonehtę skuulmääster
  • godelé blud
  • gotthʼené bian, knook
  • gondaa uug
  • gokée fut
  • tu theʔǫ sia
  • shíh berag
  • nımbáa chʼoıa indiooner telt
  • ke skuch
  • tthı̨h ääks
  • tʼéh kööl
  • datłeh siap
  • edı̨htł’éh k’ekeh gháts’enda fernseen
  • zhah snä
  • chǫ rin
  • nıhtsʼı winj
  • sa san
  • ǫdzı̨za muun
  • thę́ stäär

Taal nöömer[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  • łíé ian
  • ǫkı tau
  • taı trii
  • dı̨ı̨ sjauer
  • sųláı fiiw
  • etsʼę́taı sääks
  • łą́hdı̨ı̨ sööwen
  • etsʼę́dı̨ı̨ aacht
  • łáúlı njüügen
  • honéno tjiin
  • honéno ndaa łíé elwen

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Dene Tha’ Presence in Northeastern BC (Randy Bouchard 2009)

Literatüür[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  • Howard P.G. (ed) with Steve Kakfwi and Fibbie Tatti. 1980 Dene Łǫ Kádeʔa Gondié/Slavey People from Many Places Speak. Yellowknife: Linguistic Programmes Division, Deptartment of Education, Northwest Territories.
  • Rice, Keren. 1989. A Grammar of Slave. New York: Mouton de Gruyter (Roman)

Ferwis efter bütjen[Bewerke | Kweltekst bewerke]