Roog (slach)
Erscheinungsbild
(Widjerfeerd faan Secale cereale)
Tekst üüb Öömrang |
Roog | ||||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Roog (Secale cereale) | ||||||||||||
Süstemaatik | ||||||||||||
| ||||||||||||
Wedenskapelk nööm | ||||||||||||
Secale cereale | ||||||||||||
L. |
Roog (Secale cereale) as en wichtag kurn an hiart tu't plaantenfamile swetgäärs (Poaceae). Miast woort wonterroog uunbaud, somerroog hää uun Nuurdeuroopa nian grat bedüüdang.
Onerslacher
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- S. c. afghanicum (Vavilov) K. Hammer (Syn.: S. afghanicum (Vavilov) Roshev.)
- S. c. ancestrale Zhuk.
- S. c. cereale
- S. c. dighoricum Vavilov
- S. c. rigidum Vavilov & Antropov
- S. c. segetale Zhuk.
- S. c. tetraploidum Kobyl.
- S. c. tsitsinii Kobyl.
Bedüüdang
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Uun Sjiisklun san 2011 2,9 miljuun t iinkeerd wurden. Diarfaan san amanbi 30% brükt wurden üs hooffuder, 27% üs miskfuder, 24% üs bruadkurn, 14% för bio-sprit an 5% för wat ööders.
Plaats | Lun | Mengde (uun t) |
Plaats | Lun | Mengde (uun t) | |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | Poolen | 3.270.300 | 12 | Uasterrik | 163.600 | |
2 | Sjiisklun | 2.903.470 | 13 | Sweeden | 123.400 | |
3 | Ruslun | 1.635.630 | 14 | Frankrik | 121.700 | |
4 | Belgien | 735.399 | 15 | Tschechien | 118.200 | |
5 | Sjiina | 650.000 | 16 | Litauen | 86.700 | |
6 | Ukraine | 464.900 | 17 | Ungarn | 79.400 | |
7 | Türkei | 365.560 | 18 | Süüdkorea | 70.000 | |
8 | Denemark | 254.700 | 19 | Letlun | 69.400 | |
9 | Spoonien | 251.800 | 20 | Finlun | 68.500 | |
10 | Kanada | 216.400 | ... | |||
11 | Ferianagt Stooten | 188.760 | 33 | Sweits | 13.708 | |
Welt | 12.330.188 |
Futnuuten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke] Wikimedia Commons hää bilen of filmer tu: Roog
Wikispecies hää en artiikel tu: Roog