Minsk
Tekst üüb Öömrang |
Minsk | ||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
So hää Leonardo da Vinci di minsk tiakent. | ||||||||
Süstemaatik | ||||||||
| ||||||||
Wedenskapelk nööm | ||||||||
Homo sapiens | ||||||||
Linnaeus, 1758 |
A minsk (lat. Homo sapiens) as efter at süsteem faan a biologii en huuger tetjdiart uun det kategorii faan a primaaten. Uun't leed istidj föör muar üs 200.000 juaren begand a minsk uun Afrikoo det tu wurden, wat hi daalang as[1]. Di föörgunger faan a homo sapiens wiar woorskiinelk di homo erectus.
Di minsk an sin les
[Bewerke | Kweltekst bewerke]01 - hood, mä uugen, uaren, nöös, müs
02 - gesicht
03 - hals / nääk
04 - skoler
05 - brast
06 - bük, mä naawel
07 - onerlif
08 - liist
09 - leewent
10 - lurag
11 - knöbian
12 - skenbian
13 - wrast
14 - fut, mä tuaner
15 - iarem
16 - elemböög
17 - oneriarem
18 - wraslang
19 - hun, mä fangern
Banenleewent
[Bewerke | Kweltekst bewerke]En hialer rä orgaanen surge för't sünjhaid faan a minsk. A taalen uun det tabel gung faan en 20 bit 30 juar ualen minsk ütj, di 170 cm grat an 70 kg swaar as.
Orgaan | Gewicht | Uundial |
---|---|---|
Muskeln | 30,0 kg | 43,0 % |
Knooken (saner mörag) | 7,0 kg | 10,0 % |
Hidj | 6,1 kg | 8,7 % |
Maag an siarem | 2,0 kg | 2,9 % |
Liwer | 1,7 kg | 2,4 % |
Knookenmörag | 1,5 kg | 2,1 % |
Hoodmörag | 1,3 kg | 1,8 % |
Longen (biasen tuup) | 1,0 kg | 1,4 % |
Hart | 0,3 kg | 0,43 % |
Niiren (biasen tuup) | 0,3 kg | 0,43 % |
Milts | 0,18 kg | 0,26 % |
Skiltdrüüs | 0,02 kg | 0,03 % |
Tuup | 70 kg | 100 % |
Wat as di minsk?
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Hün rol a minsk uun a selskap spelet, diar stridj a wedenskapslidj uun flook feeg auer:
Luke uk diar
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Futnuuten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- ↑ Ian McDougall an öödern: Stratigraphic placement and age of modern humans from Kibish, Ethiopia. Uun: Nature, binj 433, 2005, S. 733–736