Minsk (Prowins)

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Foehr.svg Tekst üüb Fering


Det Minsk Prowins uun Witjrüslun
Flag faan det Minsk Prowins

Det Minsk Prowins (üüb Witjrüs: Мі́нская во́бласць Mínskaja vóbłasć [ˈmʲinskaja ˈvobɫasʲtsʲ], üüb Rüs: Ми́нская о́бласть Mínskaja óblastʼ [ˈmʲinskəjə ˈobɫəsʲtʲ]) as ian faan dön seeks prowinsen faan Witjruslun. At prowins leit uun a maden faan't lun. Uun a nuurd det Witsebsk Prowins, uun a uast det Mahiljou Prowins, uun a süüduast det Homelj Prowins, uun a süüdwaast det Brest Prowins an uun a nuurdwaast det Hrodna Prowins. Det hee 1.562.000 lidj (2009)[1]. At hoodsteed faan't prowins as Minsk, uk wan at steed nian dial diarfaan as.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Koord faan det Minsk Prowins

At lunskap faan’t regiuun as hüügelig an bal en traad part diarfaan as mä walter besaatet. De Lysaja Berig (342m), uun de Minsk Distrikt, as de huuchst ponkt uun't prowins an de naisthuuchst ponkt uun Witjruslun. De Naratsch See, wat de gratst see uun Witjruslun as, as uun a nuurd faan't prowins. At jaft fjauer öler seen uun't regiuun: de Swir See, de Mjadel See, de Seljawa See an de Mjastro See. Det Minsk Prowins as det iansig regiuun faan Witjruslun, wat nian grens tu'n öler lun hee.

Indialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Minsk Prowins hee ian steed (Schodsina) an 22 distrikten (üüb Witjrüs: раёны rajóny, üüb Rüs: райо́ны rajóny):

# Distrikt Grate (km²)[2] Lidj (2009)[3] Hoodsteed
1 Barysau 2998 188.142 Barysau
2 Berasino 1942 25.031 Berasino
3 Dsjarschynsk 1221 61.252 Dsjarschynsk
4 Kapylj 1598 32.818 Kapylj
5 Kletsk 996 32.302 Kletsk
6 Krupki 2145 26.522 Krupki
7 Lahojsk 2343 35.957 Lahojsk
8 Ljubanj 1895 35.444 Ljubanj
9 Maladsetschna 1401 138.375 Maladsetschna
10 Minsk 1894 159.569 Minsk
11 Mjadsel 1976 29.599 Mjadsel
12 Njaswisch 868 41.618 Njaswisch
13 Puchawitschy 2464 69.427 Marjina Horka
14 Salihorsk 2494 136.145 Salihorsk
15 Slutsk 1825 95.106 Slutsk
16 Smaljawitschy 1385 42.917 Smaljawitschy
17 Staryja Darohi 1405 21.937 Staryja Darohi
18 Stoubtsy 1873 42.007 Stoubtsy
19 Tscherwenj 1617 33.383 Tscherwenj
20 Usda 1145 23.657 Usda
21 Waloschyn 1918 37.543 Waloschyn
22 Wilejka 2440 52.053 Wilejka

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Det Minsk Prowins uun Janewoore 1940

Föör 1793 wiar at teritoorium faan't prowins faan daaling dial faan Poolen-Liitauen. Auer det naist dialing faan detdiar lun wurd at teritoorum dial faan Ruslun. Uun de Iarst Wäältkrich wurd det faan det tjiisk armee besaatet. At prowins wurd 15. Janewoore 1938 grünjlaanjen. Uun det Naist Wäältkrich wurd at prowins faan det tjiisk armee besaatet.

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Belarus: Regions, citypopulation.de
  2. Belarus: Administrative Division, citypopulation.de
  3. Belarus: Administrative Division, citypopulation.de