Minsk (Prowins)

Tekst üüb Fering

Det Minsk Prowins uun Witjrüslun

Flag faan det Minsk Prowins

Det Minsk Prowins (üüb Witjrüs: Мі́нская во́бласць Mínskaja vóbłasć [ˈmʲinskaja ˈvobɫasʲtsʲ], üüb Rüs: Ми́нская о́бласть Mínskaja óblastʼ [ˈmʲinskəjə ˈobɫəsʲtʲ]) as ian faan dön seeks prowinsen faan Witjruslun. At prowins leit uun a maden faan't lun. Uun a nuurd det Witsebsk Prowins, uun a uast det Mahiljou Prowins, uun a süüduast det Homelj Prowins, uun a süüdwaast det Brest Prowins an uun a nuurdwaast det Hrodna Prowins. Det hee 1.562.000 lidj (2009). At hoodsteed faan't prowins as Minsk, uk wan at steed nian dial diarfaan as.

Geografii

Minsk (Prowins) (Minsk (Prowins)) Minsk Schodsina Barysau Berasino Dsjarschynsk Kapylj Kletsk Krupki Lahojsk Ljubanj Maladsetschna Mjadsel Njaswisch Marjina Horka Salihorsk Slutsk Smaljawitschy Staryja Darohi Stoubtsy Tscherwenj Usda Waloschyn Wilejka

Koord faan det Minsk Prowins

At lunskap faan’t regiuun as hüügelig an bal en traad part diarfaan as mä walter besaatet. De Lysaja Berig (342m), uun de Minsk Distrikt, as de huuchst ponkt uun't prowins an de naisthuuchst ponkt uun Witjruslun. De Naratsch See, wat de gratst see uun Witjruslun as, as uun a nuurd faan't prowins. At jaft fjauer öler seen uun't regiuun: de Swir See, de Mjadel See, de Seljawa See an de Mjastro See. Det Minsk Prowins as det iansig regiuun faan Witjruslun, wat nian grens tu'n öler lun hee.

Iindialing faan Ferwalting

Det Minsk Prowins hee ian steed (Schodsina) an 22 distrikten (üüb Witjrüs: раёны rajóny, üüb Rüs: райо́ны rajóny):

#	Distrikt	Grate (km²)	Lidj (2009)	Hoodsteed
1	Barysau	2998	188.142	Barysau
2	Berasino	1942	25.031	Berasino
3	Dsjarschynsk	1221	61.252	Dsjarschynsk
4	Kapylj	1598	32.818	Kapylj
5	Kletsk	996	32.302	Kletsk
6	Krupki	2145	26.522	Krupki
7	Lahojsk	2343	35.957	Lahojsk
8	Ljubanj	1895	35.444	Ljubanj
9	Maladsetschna	1401	138.375	Maladsetschna
10	Minsk	1894	159.569	Minsk
11	Mjadsel	1976	29.599	Mjadsel
12	Njaswisch	868	41.618	Njaswisch
13	Puchawitschy	2464	69.427	Marjina Horka
14	Salihorsk	2494	136.145	Salihorsk
15	Slutsk	1825	95.106	Slutsk
16	Smaljawitschy	1385	42.917	Smaljawitschy
17	Staryja Darohi	1405	21.937	Staryja Darohi
18	Stoubtsy	1873	42.007	Stoubtsy
19	Tscherwenj	1617	33.383	Tscherwenj
20	Usda	1145	23.657	Usda
21	Waloschyn	1918	37.543	Waloschyn
22	Wilejka	2440	52.053	Wilejka

Befölkring

Det letst folksteeling wiar uun't juar 2009.

1979 - 1.556.671
1989 - 1.586.842
1999 - 1.562.000

• 
  Witjrüsen uun't regiuun (2009)

    >95%

    90–95%

    85—90%

    80–85%

    <80%
• 
  Rüsen uun't regiuun (2009)

    >10%

    8–10%

    5–8%

    <5%
• 
  Poolen uun't regiuun (2009)

    >15%

    5–15%

    2–5%

    1–2%

    0.5–1%

    <0.5%

Histoore

Det Minsk Prowins uun Janewoore 1940

Föör 1793 wiar at teritoorium faan't prowins faan daaling dial faan Poolen-Liitauen. Auer det naist dialing faan detdiar lun wurd at teritoorum dial faan Ruslun. Uun de Iarst Wäältkrich wurd det faan det tjiisk armee besaatet. At prowins wurd 15. Janewoore 1938 grünjlaanjen. Uun de Naist Wäältkrich wurd at prowins faan det tjiisk armee besaatet.

Kwelen

Prowinsen faan Witjruslun

Brest | Homelj | Hrodna | Mahiljou | Minsk | Witsebsk