Ual Ägypten

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Ual Ägypten
Duadenskrabelk faan Tutanchamun
Tidjliist
Föörhistoore: föör 4000 f.Kr.
Föördynastisk tidj: ~ 4000–3032 f.Kr.
0. Dynastii
Ääderdynastisk tidj: ~ 3032–2707 f.Kr.
1. bit 2. Dynastii
Ual Rik: ~ 2707–2216 f.Kr.
3. bit 6. Dynastii
Iarst teskentidj: ~ 2216–2137 f.Kr.
7. bit 11. Dynastii
Madelrik: ~ 2137–1781 f.Kr.
11. bit 12. Dynastii
Naist teskentidj: ~ 1648–1550 f.Kr.
13. bit 17. Dynastii
Nei Rik: ~ 1550–1070 f.Kr.
18. bit 20. Dynastii
Traad teskentidj: ~ 1070–664 f.Kr.
21. bit 25. Dynastii
Leed tidj: ~ 664–332 f.Kr.
26. bit 31. Dynastii
Griichisk-röömsk tidj: 332 f.Kr. bit 395 e.Kr.
Dooten efter Stan Hendrickx an Jürgen von Beckerath

Ual Ägypten ment det lun Ägypten uun ualang tidjen. Di ägyptisk nööm wiar Kemet, an det ment suart lun efter di suart slober, di a Niil arke juar mäbroocht an det lun früchtboor maaget hää. Sodenang küd Ual Ägypten tu en huuchkultuur apwaaks. Diar wiar 31 dynastiin faan könger föör't tidj faan Alexander di Grat. Tu tidjen faan Julius Cäsar wiar Kleopatra könangin faan Ual Ägypten.

Siidlangen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Ancient Egypt map-de.svg

Bauwerken[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Ual Ägypten – Saamlang faan bilen of filmer