Akkadisk spriak
Erscheinungsbild
(Widjerfeerd faan Uastsemiitisk spriaken)
Tekst üüb Öömrang |
Akkadisk 𒅎𒀝𒂵𒌈 | ||
---|---|---|
Snaaket uun |
Iar uun Mesopotamien, Syrien | |
Spreegern | Ütjstürwen | |
Wedenskapelk iindialang |
||
Spriak-Ufkörtang | ||
ISO 639-1: |
- | |
ISO 639-2: |
akk | |
ISO 639-3: |
Akkadisk (akkadû, 𒅎𒀝𒂵𒌈 ak-ka-du-u2) as en ütjstürwen semiitisk spriak, diar föl iinflööd faan't Sumeerisk belewet hää. Hat as bit iin uun't 1. juarhunert efter Krast uun Mesopotamien an Syrien snaaket wurden. Leeder hää ham diar det Aramäisk briad maaget. Di nööm komt faan stääd Akkad uf, man daalang witj näämen so rocht, huar det wel ans wiar.
Spriakwiisen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]
- Babyloonisk (daalang: Madel- an Süüd-Iraak)
- Assyrisk (daalang: Nuurd-Iraak)
- Eblaitisk (daalang: Syrien)
Bispalen
[Bewerke | Kweltekst bewerke]Akkadisk kiilskraft (Nei-Assyrisk) | Akkadisk tekst uun kiilskraft | Skraft üüb't Ischtar Dör |
---|---|---|
Literatuur
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- Gilgamesch-Epos (amanbi 13. bit 11. juarhunert f.Kr.): Commonskategorii: Gilgamesch-Epos – Saamlang faan bilen of filmer
Futnuuten
[Bewerke | Kweltekst bewerke]- ↑ Paul Garelli: «Akkad», en El Próximo Oriente asiático. Labor, Barcelona 1974, ISBN 84-335-9310-2.