Zika-wiirus
 Tekst üüb Öömrang
|
| Zika-wiirus | ||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Elektronenmikroskopisk bil faan't Zika wiirus (40 nm, det san a jonk ponkter), apnimen faan't CDC | ||||||||||
| Süstemaatik | ||||||||||
| ||||||||||
| Taksonomii | ||||||||||
| ||||||||||
| Wedenskapelk nööm | ||||||||||
| Zika virus (ingelsk) | ||||||||||
| Kurt nööm | ||||||||||
| ZIKV | ||||||||||
| Ferwisangen | ||||||||||
|
At Zika-wiirus as en wiirus uun det skööl Flavivirus faan't famile Flaviviridae. Hat as tuiarst bi aaben uun det wedenskapelk iinrachtang Zika Forest uun Uganda apdaaget.[1]
At Zika-wiirus woort faan magen auerdraanj an suragt för "Zika-fiiber". Bit daalang koon am diar ei föl jin maage. Det as för woksen minsken miast ei so slim, man för wüfen, diar en letj ütjdreeg. Det letj küd diar en skaas faan fu.
Bilen[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Det kraankhaid as üüb a hidj tu sen.
Lunen, huar at Zika-wiirus ütjbreegen as (Jan. 2016):
Ütjbreegen kraankhaiden
Bluas efterwiset wiiren
Magen, fööraal Aedes aegypti auerdreeg det wiirus.
Model faan't wiirus
Wäärnang[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Aanj 2015 as det wiirus fööraal uun Brasiilien ütjbreegen. Hoker diar hen raiset, skal ham fiks föörsä.
Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commonskategorii: Zika-wiirus – Saamlang faan bilen of filmer
Wikispecies hää en artiikel tu: Zika-wiirus 
Wichtag bööd tu artiikler auer't sünjhaid
Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]
- ↑ D.I.H. Simpson: Zika virus infection in man. Uun: Transactions of the Royal Society of Tropical Medicine & Hygiene. binj 58, Nr. 4, 1964, S. 335–338, doi:10.1016/0035-9203(64)90201-9. PMID 14175744.