Nordfrasch

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Bökingharde.png Täkst aw mooringer frasch


Da Nordfriiske spräkewise

Nordfrasch (=Nordfriisk) as iinj foon e trii frasche spräke. Snååked wårt Nordfrasch foon süwat 10.000 manschne önj e kris Nordfraschlönj.
Önj e naie tid jäif dåt tiin dialekte foont Nordfrasch. Sääker iinj deerfoon - dåt Söödergooshiirder - as ål düüs blaawen. Da tiin spräkwise san:

Noome[Bewerke | kweltekst bewerke]

Bai e noome koone jam siinj, dåt arke spräkewis har äin noome fort Friisk heet unti sügåår, as e ailönjspräkewise, har seelew goorai Friisk nååmt. Deeram wårt dåt kunstuurd Friisk for åle tuhuupe brükt.

Unerschiisinge[Bewerke | kweltekst bewerke]

Hü hu foon da spräkwise ham ferhüülje, koon huum siinj önj e tabäle bai Friiske spräke. Heer jeeft et nuch hu apårtie unerschiisinge:

Mooring mäke trüs gååsme twört flååge låå mårling joose ai
Fering kleebe pod jaaspe,jibe kwärt böi skine jimaaren fulre ei
Söl'ring taatji gre Por
Öörtpor
gapi kwert büü skiin jümiaren rök ek
Halunder paike -*) djaape dech keäk skin djimoorn futtere ni
Seeltersk oapje Pudde japje Däächte Böie Schäin määrlich fodderje nit
Tjüsch
Dütsk
küssen Kröte gähnen Docht Scheune heute Morgen füttern nicht

-*) Trüse jeeft dåt wälj ai aw dåt fälse-ailönj

En kuurt Tekst ön forskelig Spreekwiisen.

Dåt Nordfriisk as döör e Europäisch Charta for regionaal- unti manerhäidespräke as manerhaidespräke önj Tjüschlönj gödjkånd.

Sii uk:[Bewerke | kweltekst bewerke]

Ferwisinge eefter büte[Bewerke | kweltekst bewerke]

Nordfriisk Instituut