Zum Inhalt springen

Antiigua an Barbuuda/fe

Faan Wikipedia
Tekst üüb Fering


Antiigua an Barbuuda uun a Kariibik
Flag faan Antiigua an Barbuuda

Antiigua an Barbuda (üüb Ingels: Antigua and Barbuda) as en lun an en skööl faan eilunen uun a Kariibik. Det leit uun a uast faan't sia. Tu a nuurdwaast leit Anguilla, tu a süüdwaast Saint Kitts an Nevis, tu a süüd Montserrat an tu a süüduast Guadeloupe. Det hee 85.567 lidj (2011)[1]. At hoodsteed faan't lun as Saint John's.

Geografii[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Antiigua an Barbuuda bestäänt ütj dön trii eilunen Antiigua, Barbuuda an Redonda, tup mä öler letj eilunen. Det as det fjuardgratst faan dön lunen uun det Letj Antilen. At lun as fiiwsis grater üüs at eilun Feer.

De huuchst ponkt uun't lun as Boggy Peak (402 m), wat uun a süüdwaast faan't eilun Antiigua stäänt.

Steeden[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Antiigua an Barbuuda/fe (Antigua und Barbuda)
Antiigua an Barbuuda/fe (Antigua und Barbuda)
Koord faan Antiigua an Barbuuda

Dön fjauer gratst steeden uun't lun san:

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Saint John’s
Kliimadiagram
JFMAMJJASOND
 
 
81
 
29
21
 
 
53
 
29
22
 
 
53
 
29
22
 
 
81
 
30
23
 
 
104
 
30
24
 
 
99
 
31
25
 
 
117
 
31
24
 
 
125
 
31
24
 
 
155
 
31
24
 
 
147
 
31
24
 
 
150
 
30
23
 
 
99
 
29
22
Tempratuur uun °C,  Rin of snä uun mm
Efter: wetterkontor.de
Temperatüür an Rin uun Saint John's, Antiigua an Barbuuda
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 28,5 28,8 29,2 29,9 30,2 31,2 31,1 31,4 31,3 31,1 30,2 29,1 Ø 30,2
Min. Temp. (°C) 21,4 21,5 21,7 22,7 23,7 24,5 24,3 24,4 24,1 23,8 22,9 22,1 Ø 23,1
Rin of snä (mm) 81 53 53 81 104 99 117 125 155 147 150 99 Σ 1.264
Stünjen sanskiin (h/d) 6,9 7,4 7,5 7,7 7,2 7,2 7,2 7,6 6,8 6,7 6,5 6,8 Ø 7,1
Rindaar (d) 15 12 11 10 11 12 15 15 15 16 14 16 Σ 162
Weedertempratuur (°C) 26 25 26 26 27 27 28 28 28 28 27 27 Ø 26,9
Focht uun a loft (%) 77 72 70 73 73 76 77 77 79 81 84 80 Ø 76,6
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
28,5
21,4
28,8
21,5
29,2
21,7
29,9
22,7
30,2
23,7
31,2
24,5
31,1
24,3
31,4
24,4
31,3
24,1
31,1
23,8
30,2
22,9
29,1
22,1
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
R
i
n
.
.
o
f
.
.
s
n
ä
81
53
53
81
104
99
117
125
155
147
150
99
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det


Efter: wetterkontor.de

Iindialing faan Ferwalting[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Antiigua an Barbuuda hee seeks sarkspalen (üüb Ingels: Parishes, iantaal Parish) an tau ufhingig gebiiten (üüb Ingels: Dependencies; Barbuuda an Redonda):

# Sarkspal Grate (km²)[1] Lidj (2011)[1] Koord
1 St. George 23,9 8055
2 St. John 73,8 51.737
3 St. Mary 59 7341
4 St. Paul 47,9 8128
5 St. Peter 33 5325
6 St. Philip 44 3347

Histoore[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Antiigua an Barbuuda wiar en britisk kolonii. Det wiar faan 1958 tu 1962 dial faan det Waastindisk Föderatschuun. At lun wurd de 1. Nofember 1981 suwereen.

Politiik[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Antiigua an Barbuuda as en konstituschunel monarchii. Det as sant de 1. Nofember 1981 lasmaat faan det Commonwealth of Nations.

Kwelen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. 1,0 1,1 1,2 Antigua and Barbuda, citypopulation.de