Zum Inhalt springen

Benutzer:Murma174/Sunkasje

Faan Wikipedia
Tekst üüb Öömrang



Det as man sunkasje, an hoker min speltjüch wechnamt, feit en luusang.
Nei dateien · Artiikler: nei · lung · saner ferwisang
reegelmiatag werben nütidj - perfekt - jütidj
Deutsch Söl'ring Fering-
Öömrang
Halunder Mooring
ich fraage . ik fraage . ik frååge
du fragst . dü fraagest . dü fråågest
er/sie/es fragt . hi/hat/at fraaget . hi/jü/? frååget
wir/ihr/sie fragen/fragt . wi/jam/jo fraage . wi/jam/ja frååge
ich habe gefragt . ik haa fraaget . ik heew frååget
du hast gefragt . dü heest fraaget . dü heest frååget
er/sie/es hat gefragt . hi/hat/at hää fraaget . hi/jü/? heet frååget
wir/ihr/sie haben/habt gefragt . wi/jam/jo haa fraaget . wi/jam/ja heewe frååget
ich fragte . ik fraaget . .
du fragtest . dü fraagetst . .
er/sie/es fragte . hi/hat/at fraaget . .
wir/ihr/sie fragten/fragtet . wi/jam/jo fraaget . .

Test[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Geoloogenhöömerk

Geologii [öömrang]

Geologii as det wedenskap diarfaan, hü a eerd wurden an apbaud as.
Det algemian geologii befaadet ham mä a krääften, diar mä det materiol faan a eerd amgung. Diar san fööraal trii ünlik waier, amdat materiol tu stian woort, an diaram jaft at

  1. Sedimentiten
  2. Magmatiten
  3. Metamorphiten

Krääften kön faan bütjen kem, do het jo exogen. Of jo kem faan banen uun a eerd, do het jo endogen.

... förter lees - widjer lees - lees widre - lees fiider

mobiil[Bewerke | Kweltekst bewerke]