Finsk spriak

Faan Wikipedia
Waksle tu: Nawigatjuun, Schük
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Finsk (suomi)

Snaaket uun

Finlun, Sweeden, Norweegen (Finmark), Ruslun (Kareelien), Eestlun
Spreegern 6 miljuunen
Wedenskapelk
iindialang

Uralisk spriaken

Finno-ugrisk spriaken
Finno-permisk spriaken
Finno-wolgaisk spriaken
Finno-samisk spriaken
Uastsiafinsk spriaken
  • Finsk
Amtelk Stant
Amtsspriak faan FinlunFinlun Finlun
Europeesk UnionEuropeesk Union Europeesk Union
Nordisk Riad
Gudkäänd manertaalspriak uun: Sweeden[1], Finmark (Norweegen), Kareelien (Ruslun), Eestlun[2]
Spriak-Ufkörtang
ISO 639-1:

fi

ISO 639-2:

fin

ISO 639-3:

fin

Finsk (aanj nööm suomi of suomen kieli) hiar tu a uastsiafinsk twiig faan a Finno-ugrisk spriaken an hiart sodenang tu't Uralisk. Finsk as nai mä't Eestnisk an bütj Sweedsk ian faan tau amtsspriaken uun Finlun. Hat woort faan amanbi 4,7 miljuun minsken üs mamenspriak snaaket, det san sowat 92 % faan a minsken uun Finlun.

Spriakwiisen[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Spriakwiisen faan't Finsk


Waastfinsk

1. Süüdwaastfinsk (laachtgreen)
2. Häme-spriakwiisen (jonkgreen)
3. Süüduastbotnisk (jonkblä)
4. Madel- an Nuurduastbotnisk (grä-blä)
5. Peräpohjola-spriakwiisen (laachtblä)

Uastfinsk

6. Savo-spriakwiisen (brons)
7. Süüduastfinsk (pink)

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Wikipedia Wikipedia üüb Finsk
Commons Commonskategorii: Finsk spriak – Saamlang faan bilen of filmer
Commons Commonskategorii: Finsk ütjspriak – Saamlang faan bilen of filmer

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. European Commission – Euromosaic: Finnish in Sweden
  2. Euromosaic III (PDF; 4,6 MB) (S. 84)