Hongkong

Faan Wikipedia
Zur Navigation springen Zur Suche springen
Amrum.pngTekst üüb Öömrang


Hongkong
中華人民共和國香港特別行政區 (sjineesk)
Hong Kong Special Administrative Region of the People’s Republic of China (ingelsk)
Flagge Hongkongs
Wappen Hongkongs
Flag Woopen
Amtelk spriak Sjineesk (Kantoneesk), Ingelsk[1]
Stootsbaas Xi Jinping
Regiarangsbaas Chefadministratoorin
Carrie Lam
Grate 1106,7[2] km²
Iinwenern 7.524.100 (2019)[3]
Iinwenern per km² 6890[4] Iinw./km²
BIP
  • Totaal (nom.)
  • Totaal (KKP)
  • BIP/Einw. (nom.)
  • BIP/Einw. (KKP)
2018[5]
  • 362,7 Mrd. $ (36.)
  • 480,6 Mrd. $ (44.)
  • 48.451 $ (17.)
  • 64.199 $ (11.)
HDI 0,933 (7.) (2017)[6]
Münt Hongkong-Dooler (HKD)
Natjunaalhümne SchiinaSchiina Marsch faan a freiwalagen
Tidjsoon UTC+8
Autokääntiaken HK
TLD .hk an .香港
Tilefoonföörwool +852
Hong Kong in China (zoomed) (+all claims hatched).svg
Hk-map.png


Hongkong, ufkört: HK (sjineesk 香港Pinyin Xiānggǎng, Jyutping Hoeng1gong2, Yale Hēunggóng, kantoneesk Hêng1gong2, ingelsk Hong Kong ‚gud stirmin huuwen‘, ufk: ) as en gratstääd an en aparte ferwaltet regiuun uun't süüden faan Sjiina. Diar wene gud sööwen miljuun minsken üüb 1106 kwadrootkilomeetern. Hongkong as en bedüüden wiartskap- an finansstääd.

Hongkong wurd uun a Iarst Opiumkriich 1841 faan't Ferianagt Könangrik besaat, an 1843 tu en britisk krüünkolonii. 1997 as det stääd weder tu Sjiina auerden wurden. Daalang as Hongkong en aparte ferwaltet regiuun mä en grat autonomii. Di sjineesk stoot ferschükt oober muar an muar iinflööd üüb det stääd tu nemen. 2019 as't diarauer tu grat ünrauen kimen.

Ferwaltang[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Map of Hong Kong.svg
Hongkong hää 18 distrikten (十八區 / 十八区Shíbā Qü, Jyutping Sap6baat3 Keoi1, ingelsk 18 districts) uun trii regiuunen:

Kliima[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Tempratuuren an rin uun Hongkong
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
Max. Temp. (°C) 18,6 18,6 21,5 25,1 28,4 30,4 31,3 31,1 30,2 27,7 24,0 20,3 Ø 25,6
Min. Temp. (°C) 14,1 14,4 16,9 20,6 23,9 26,1 26,7 26,4 25,6 23,4 19,4 15,7 Ø 21,1
Rin of snä (mm) 24,9 52,3 71,4 188,5 329,5 388,1 374,4 444,6 287,5 151,9 35,1 34,5 Σ 2.382,7
Stünjen sanskiin (h/d) 4,9 3,5 3,1 3,6 5,0 5,4 7,5 6,7 6,1 6,3 6,1 5,9 Ø 5,4
Rindaar (d) 5,6 9,5 10,5 11,7 15,5 18,8 17,8 17,4 14,8 8,1 5,7 4,3 Σ 139,7
T
e
m
p
e
r
a
t
u
r
18,6
14,1
18,6
14,4
21,5
16,9
25,1
20,6
28,4
23,9
30,4
26,1
31,3
26,7
31,1
26,4
30,2
25,6
27,7
23,4
24,0
19,4
20,3
15,7
Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det
N
i
e
d
e
r
s
c
h
l
a
g
24,9
52,3
71,4
188,5
329,5
388,1
374,4
444,6
287,5
151,9
35,1
34,5
  Jan Feb Mar Apr Mei Jün Jül Aug Sep Okt Nof Det

Futnuuten[Bewerke | Kweltekst bewerke]

  1. Hong Kong Yearbook 2016 – Official Languages of uk Basic Law, Chapter I, Article 9
  2. Land area of Hong Kong. Census and Statistics Department, 15. Maarts 2019, ufrepen di 11. Oktuuber 2019 (XLSX; 15,3 KB, ingelsk).
  3. Population size. Census and Statistics Department, 13. August 2019, ufrepen di 11. Oktuuber 2019 (XLSX; 13,3 KB, ingelsk).
  4. Population density by area. Census and Statistics Department, 28. Mei 2019, ufrepen di 11. Oktuuber 2019 (XLSX; 16,0 KB, ingelsk).
  5. World Economic Outlook Database. Uun: International Monetary Fund (ingelsk).
  6. Table 2. Human Development Index Trends, 1990-2017. United Nations Development Programme (UNDP), 2017.

Luke uk diar[Bewerke | Kweltekst bewerke]

Commons Commonskategorii: Hongkong – Saamlang faan bilen of filmer